,

Stress-reaktioners forløb – er du type A eller B

Stress-reaktioners forløb – er du type A eller B? Det tidsmæssige forløb for stress-reaktioner er vigtigt. En kortvarig enkeltstående stimulus vil ofte kun resultere i, at man standser op og tænker »hvad er det?« uden særlig fysiologisk reaktion. Hvis stimulus (altså stressoren) er ny, overraskende, forbundet med noget negativt pga. tidligere erfaringer eller meget voldsom vil et stressrespons straks sætte ind.

En sympatikusreaktion med hurtigere hjerteaktion, bleghed og øget koncentration vil være det første resultat. Herefter vil en følelsesmæssig reaktion finde sted helt afhængig af stressorens karakter.

Stress-reaktioners FAKTABOKS

Eksempler på psykiske stressorer, der kan medføre stressbetinget sygdom:

  • Katastrofer
  • Krigshandlinger
  • Dødsfald hos pårørende
  • Skilsmisse
  • 
Trusler
  • 
Downsizing
  • Lang arbejdstid
  • Tidspres og højt tempo i arbejdet
  • Lav grad af indflydelse på egen arbejdssituation
  • Akkordarbejde
  • Natarbejde
  • Dårligt socialt netværk
  • 
Manglende anerkendelse for egen indsats i arbejdet
  • Oplevelse af uretfærdighed
  • Chikane og mobning

Ved længerevarende belastning/stress

Ved længerevarende belastninger af minutter til timers varighed vil såvel det sympatiske nervesystem som det endokrine og immunologiske system blive aktiveret. Med det fuldt udviklede akutte stressrespons til følge. Det indebærer en puls- og blodtryksstigning, svedtendens og øget hjerneaktivitet. Som følge af øget sympatikustonus, stigning i de katabole hormoner som f.eks. kortisol, øgning af antallet af immunkompetente celler i blodet og produktion af visse cytokiner.

Stress-reaktioners påvirkning øger kortisolmængde

Den øgede kortisolmængde og cytokinaktivitet, der herefter afløser den positive effekt på immunsystemet, som noradrenalin havde i den akutte fase. Medfører, at antistofdannelsen falder, og de immunkompetente celler dirigeres til perifert væv. Der er imidlertid udtalte individuelle forskelle mht. disse reaktioner. Desuden ser det ud til, at stressresponset nedreguleres ved længerevarende belastning. Hvilket gør anvendelsen af fysiologiske målinger til vurdering af en stresstilstand vanskelig at tolke.

Når stressor opleves negativt

Helt centralt for at man kan få forståelsen af forløbet af stressresponset for den enkelte person. Er at forstå hvordan den aktuelle stressor opfattes og opleves
 af personen. Hvis personen opfatter stressoren som værende af en sådan karakter, at ethvert copingforsøg vil falde negativt ud. Vil der opstå en psykologisk tilstand af håbløshed eller hjælpeløshed. Ved denne tilstand dominerer hypothalamus-hypofyse-binyreakse- aktiviteten, og aktiviteten i det autonome nervesystem bliver hurtigt domineret af øget parasympatikustonus. Disse stress-reaktioners påvirkning har en effekt på kortisolmængden der gør at mængden i kroppen øges.

Når stressor opleves som håndterbar

Oplever personen imidlertid, at stressoren kan håndteres, at der er kontrol over situationen. Vil sympatikusaktivtet være mere dominerende og de endokrine aktiviteter tilsvarende mindre. Dette benævnes bl.a. positive response outcome expectancy i modsætning til den førnævnte situation. Hvor forventningen til håndtering af stressoren var negativ.

Selvværd og selvtillid øger positiv respons på stress

Højt selvværd og selvtillid øger chancen for at have følelsen af kunne mestre en stresset situation. Følelsen af at have kontrol over potentielt stressede situationer styrkes endvidere af positive erfaringer. Denne følelse er meget personlighedsafhængig.

Stress-reaktioners beskrivelse af type A og B

Tilsvarende er det påvist, at visse personlighedstyper reagerer fysiologisk kraftigere end andre, f.eks. med blodtryksstigning ved belastning.

 

Type A-personen

Er karakteriseret af utålmodighed, lav frustrationstærskel og høj hastighed i tale og adfærd, reagerer således fysiologisk betydeligt kraftigere på en stressor.

Type B-personen

Er karakteriseret af mere easygoing

 

Type A øget risiko for iskæmisk hjertesygdom

Forskellen på type A og B’s forskellige karakteristika er formentlig en medvirkende årsag til type A’s øgede risiko for at få iskæmisk hjertesygdom.

 

Læs mere om Stresshåndtering og Hypnoseterapi mod Stress i Aarhus

Læs mere om Stress og Stresshåndtering

 

Kilde Ugeskrift for Læger