Stress har betinget helbredseffekt. Hvor de fysiologiske reaktioner ved stress er hensigtsmæssige i et kort tidsperspektiv (timer). Fordi det betyder at organismen bliver i stand til at yde sit yderste. Evolutionen har på denne måde gearet pattedyr, herunder mennesket, til at kunne mobilisere energi og mentalt beredskab til at kunne håndtere farer og skaffe sig føde.

Længere tids stressor øger stressbetinget sygdom

Belastes organismen imidlertid i længere tid, eller er stressoren meget stor, øges risikoen for stressbetinget sygdom. For krigshandlinger, naturkatastrofer og andre livsbegivenheder såsom ægtefælles død er belastningerne voldsomme og velkarakteriserede, og effekten i form af sygdom er velbeskrevet. Det samme gælder for kirurgisk stress.

Arbejdsmæssige belastning

Arbejdsmæssige belastninger er især undersøgt ved hjælp af modeller som krav- kontrol-modellen (Karasek R, Theorell T. Healthy work: stress, productivity, and the reconstruction of working life. New York: Basic Books Inc., 1990) og effort-reward-modelle (Siegrist J. Adverse health effects of high-effort/low-reward conditions. J Occup Health Psychol 1996;1:27-41).

Øget risiko for sygefravær

Med disse modeller har man i nogen udstrækning påvist en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, depression og sygefravær ved arbejdsmæssigt psykisk belastning. Lav grad af social støtte og oplevelse af uretfærdighed er påvist at øge risikoen for sygdom. Endelig synes natarbejde og fysiske faktorer som kulde og støj at have en stressudløsende effekt. Det ses derfor her at Stress har betinget helbredseffekt.

Læs mere om Stresshåndtering og Hypnoseterapi mod Stress i Aarhus

Læs mere om Stress og Stresshåndtering

Kilde Ugeskrift for Læger