Stress og psykiatrisk sygdom er associeret på kompleks vis. Associationen er stærkest til sygdommen depression. Hos hovedparten af mennesker, der udsættes for traumatiske livsbegivenheder, udvikles der ikke psykiatrisk sygdom. Både genetiske som epigenetiske fænomer bidrager til vores individuelle sensitivitet og vores copingstrategi. Når vi udsættesfor udfordringer og traumatiske begivenheder.

Billeddannende teknikker påviser PTSD og depression

En række molekylærbiologiske forandringer forbinder stress og psykiatrisk sygdom. Med billeddannende teknikker har man påvist strukturelle cerebrale forandringer hos traumatiserede personer med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og depression.

Traume-strukturel hjerneforandring ved stress og psykiatrisk sygdom

Billeddannende teknikker har muliggjort studier af sammenhænge mellem stressende livsbegivenheder og strukturelle cerebrale forandringer. I andre studier har man koblet cerebrale forandringer og psykiatrisk sygdom. Koblingsrækken traume-strukturel hjerneforandring og psykiatrisk sygdom er genstand for megen interesse. Det menes at det er særdeles kompleks, da faktorernes orden ikke er givet på forhånd. Således kunne rækkefølgen også være strukturel hjerneforandring-traumepsykiatrisk sygdom, som det vil fremgå nedenfor.

Oplevelsesafhængige modifikationer

Hjernens udvikling følger hovedsageligt genetisk nedlagte skabeloner, men det endelige udtryk formes af miljøfaktorer og oplevelser, således at der sker oplevelsesafhængige modifikationer af hjernefunktionen.

Seksuelle overgreb og omsorgssvigt

Udsættelse for traumatiske begivenheder såsom seksuelle overgreb og omsorgssvigt associeres således også med ændringer i størrelse og funktion af en række hjerneområder. De senere års forskning har været rettet mod neurotrofiske faktorers rolle. Neurotrofiske faktorer (f.eks. nerve growth factor og brain derived neurotrophic factor) spiller en fundamental rolle i hjernens udvikling. Idet de bl.a. regulerer proliferation, overlevelse og neurokemisk differentiering af udvalgte neuronale populationer. Samt er vigtige mediatorer af synaptisk og morfologisk plasticitet.

Forøget kortisolniveau kan nedsætte nydannelse af neuroner

Når man kigger på Stress og psykiatrisk sygdom. Kan såvel forøget kortisolniveau som eksperimentel stress, fremkalde tilbagedannelse af bl.a. den-drittræet ved neurotrofinernes mellemkomst og nedsætte nydannelsen af visse neuroner i hippocampus. Det har desuden vist sig, at disse ændringer kan modvirkes ved forskellige antidepressive behandlinger. Det har været nærliggende at sammenholde disse fund med den formindskede hippocampus, man finder hos deprimerede patienter. Det er dog endnu ikke fastslået, hvordan de to fænomener er relaterede.

Konsekvens af tidlig stress

I kliniske studier er der endvidere påvist en række strukturelle og funktionelle neurobiologiske konsekvenser af tidlig stress. Således er der fundet mangelfuld udvikling af neocortex, hippocampus og amygdala, øget elektrisk irritabilitet i limbiske strukturer og mindsket funktionel aktivitet af den cerebellare vermis.

Stresshåndtering, behandling mod stress

I linket her: Stresshåndtering – Hypnose behandling mod stress

Er der beskrevet hvilke muligheder der er for at behandle stress og lære at kunne håndtere de forskellige faktorer der forårsager stress.

Børn med PTSD eller udsat for omsorgssvigt

Volumen af cerebellum er fundet at være mindsket hos børn, der har været udsat for misrøgt, og som lider af PTSD. Ligeledes er der fundet reduceret corpus callosum-volumen hos børn, der lider af PTSD, og som har været udsat for omsorgssvigt i barndommen. Store koncentrationer af kortisol vides at hæmme gliacelledeling, som er kritisk for myeliniseringen.

Unge kvinder udsat for seksuelle overgreb

Sammenhængen mellem stress og psykiatrisk sygdom. I et studie af unge kvinder, der alle havde været udsat for seksuelle overgreb, men hvor kun cirka 40% samtidig opfyldte de diagnostiske kriterier for psykiatrisk sygdom. Fandt man reduceret mængde grå substans i visuel cortex. De funktionelle og psykologiske konsekvenser er interessante: Det kan således overvejes, om mangelfuld udvikling af sensoriske systemer er en måde, hvorpå individet begrænser oplevelsen af distress [19]. De neurobiologiske forandringer kunne repræsentere alternative udviklingsveje, som muliggør psykologisk overlevelse i et ellers ikkehåndterbart miljø. Altså et umiddelbart adaptivt fænomen og således ikke en »cerebral skade«, men en hensigtsmæssig reaktion givet det maligne miljø, individet befinder sig i.

Kan udvikle kæmp, flygt og frys responsreaktion

De psykologiske konsekvenser kunne hos nogle være udvikling af intensive fight-flight-responsreaktioner eller aggressive reaktioner. Som kan være beskyttende mod yderligere overgreb. Men som i et senere mere benignt miljø vil være at betragte som maladaptive, med betydelige konsekvenser for personens interaktion med omverdenen. Her kunne der være en mulig sammenhæng mellem stress og psykiatrisk sygdom.

Sammenhæng mellem omsorgssvigt og personlighedsforstyrrelse?

Eksempelvis er netop et mindsket corpus callosum-volumen associeret med nedsat kommunikation mellem de to hemisfærer og derfor mindre integration og nuanceret vurdering af begivenheder, hvilket medfører risiko for fejlvurderinger og overreaktioner. Specielt “Teicher et al” har foreslået en udviklingssammenhæng mellem omsorgssvigt, corpus callosum-atrofi og den emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelse. Det er spørgsmålet om hønen eller ægget. Er disse forandringer en konsekvens af stress, eller eksisterede de allerede, før de traumatiske begivenheder indtrådte? Er det sidste tilfældet, kan det være den deraf afledte adfærd, som øger risikoen for at udsætte sig for traumatiske begivenheder og/eller senere udsætte andre for det samme.

Behandling af krise og traume (PTSD og overgreb)

I linket her: Hypnose behandling af krise og traume

Er der beskrevet hvilke muligheder der er for at behandle og komme igennem kriser og traumatiske begivenheder, med en nænsom og healende behandling.

Overgreb kan fortsætte over generationer

Det forhold, at netop overgreb ofte fortsætter over generationer, kunne således skyldes, at overgreb eller misrøgt mere generelt ikke er »uafhængige« begivenheder i disse familier. De cerebrale forandringer gør personen ude af stand til at genkende og erkende grænser hos andre, hvorfor overgrebsmønsteret gentages. I et interessant tvillingestudium af reduceret hippocampusvolumen hos Vietnamveteraner påviste man således, at de veteraner, som havde PTSD, havde mindre hippocampus end de veteraner, som ikke havde PTSD, men mere interessant påviste man i studiet, at de monozygote raske tvillinger til veteraner med PTSD også havde reduceret hippocampusvolumen uden at være traumeeksponerede (eller psykiatrisk syge).

Konklusion

Stress og psykisk sygdom er associeret på kompleks vis. Kun hos et mindretal, som udsættes for traumatiske begivenheder, udvikles der psykiatrisk sygdom. Der er tale om individuel sensitivitet. I de senere år har man fået en større viden om de molekylære, anatomiske og genetiske faktorer, der interagerer og ligger bag de arvelige dispositioner og udviklingsmæssige påvirkninger. Der igen ligger til grund for individuel sårbarhed og psykiatrisk sygelighed ved stresspåvirkning. Kun et fåtal af de psykiatriske sygdomme er undersøgt. Og der er tale om associationsstudier og ikke dokumenterede kausale relationer. Specielt er der mangel på studier, som undersøger sammenhængen mellem de molekylære og strukturelle forandringer.

 

Læs mere om Stress og Stresshåndtering

 

Kilde Ugeskrift for Læger