Hvad er Hypnodating og hypnose-terapi?
Med hypnodating og hypnose-terapi behandling, kan man på en effektiv måde anvende kognitiv adfærdsterapi og teknikker, til at forestille sig at være i dating situationer, som man normalt vil have svært ved eller helt undgå. På en nænsom måde hjælper hypnose og hypnoterapi med til, at man vænner sig til at kunne være i disse situationer, som man før frygtede.
Udfordring med dating
Hypnodating og hypnose-terapi er for dig der har udfordringer med at finde kærligheden og udfordringer når du skal på dating. Måske har du endda helt mistet modet til at gå på date. Du er ikke alene, der er mange der oplever at det er svært at gå på dating og møde en potentiel kæreste på en date.
Holder du dig væk fra dating sider?
Det kan være at det allerede starter når du skal oprette en profil på en dating side. At skulle være tilstede hvor andre kan kigge på dit billede og læse din tekst, kan være grænseoverskridende og så angst provokerede at du holder dig helt væk. Du får aldrig muligheden for at skabe kontakt igennem dating sider.
Har du prøvet dating sider?
Eller måske har du prøvet det og det blev virkelig akavet. Du blev nervøs, fik ondt i maven, rystede på hænderne og havde svært ved at få sagt det, du gerne ville. Det kan også være, der blev pinlig tavshed og du fik allermest lyst til at flygte.
Bare tanken om det forestående møde gør dig nervøs
Hvad synes daten om mig
Hvordan bliver samtalen
Kan jeg finde ud af at samtale
Stivner jeg eller taler jeg som et vandfald
Er jeg god nok
Hvor længe skal vores første date vare
Hvad gør jeg hvis jeg ikke bryder mig om min date
Hvad gør jeg hvis jeg synes rigtig godt om min date
Efter mødet kommer nervøsiteten for hvad nu?
Skriver min date en sms, messenger, eller
Hvornår skriver min date en sms, messenger, eller
Er det mig der skal skrive først
Hvorfor kigger jeg lettere bange og utålmodigt på min mobil
Gjorde jeg noget forkert
Hvorfor fortalte jeg…
Hvorfor fortalte jeg ikke…
Vi er alle bange for afvisningen
De fleste af os kan komme ud for svære følelser, når vi dater. Typisk vil der være en frygt eller en angst for at blive afvist. Angst er en forsvarsmekanisme, men du behøver ikke lade dig styre af den, og den kan sagtens håndteres på en mere hensigtsmæssig måde for dig.
Angsten er en forsvarsmekanisme
Angsten forsøger ihærdigt at beskytte dig imod situationer som kan frembringe smertelige oplevelser, og i den forstand har den en positiv funktion. Måske har du prøvet at blive afvist og svigtet eller har oplevet dårlige forhold og relationer – den slags smertelige erfaringer lagres i det ubevidste. Det kan være en af årsagerne til at du kan blive nervøs eller bange på en date. For går det nu galt igen?
Er du styret af din angst?
Hvis du lader dig styre af angsten, vil dit ubevidste sind blive i troen eller overbevisningen om at “Dating er farligt”. Den tro eller overbevisning vil kun gøre ondt værre og forstærke din angst, og det vil måske i sidste ende kunne betyde at du ikke får (vil få) muligheden for at møde din kærlighed.
Lær at slippe angsten med hypnodating og hypnose-terapi
Dating er en stor udfordring for mange, men heldigvis kan der gøres noget ved det. Hypnodating og hypnose-terapi er en god hjælp til at finde dine indre styrker og dine indre ressourcer frem. Hypnose styrker dit selvværd, indre styrke og din evne til at kunne være mere rolig og afslappet med dating. I hypnosen arbejder vi sammen om at overvinde lige netop den udfordring eller de udfordringer du har når du skal date.
Hvordan foregår hypnodating og hypnose-terapi?
I hypno-dating og hypnose-terapi fører jeg dig trygt og roligt tilbage til tidligere begivenheder. Begivenheder der på en eller ande måde har lagt nogle spor og overbevisninger, som ikke behøves være der længere. Måske har du fået at vide at du ikke var god nok eller smuk nok. Måske er du blevet mobbet eller irettesat af dine forældre. Det kan også være, at du har været forelsket i en som afviste dig. Eller du har tænkt negative tanker om dig selv, som efterhånden er blevet til en overbevisning. Uanset hvad årsagen er, vil din selvtillid og dit selvværd have fået et knæk, fordi du har fået noget at vide som var usandt og som du troede på.
Du får modet og selvværdet til at møde en partner
I hypnosen adskiller vi den negative følelse fra begivenheden og tilfører den nye positive ressourcer som mod, selvværd, indre styrke og ro. Dating vil herefter være noget, som du kan se frem til. Mødet med et nyt menneske, som måske kan blive din partner og kærligheden i dit liv, vil i stedet blive spændende, livgivende og meget lettere.
Hypnose i Aarhus eller som digital konsultation
Hypnose i min praksis i Aarhus, er på nuværende tidspunkt den mest almindelige terapiform. Men jeg har god erfaring med hypnose som digital konsultation (hjemme hos dig selv, behageligt anbragt foran skærmen). Det har vist sig at være en lige så effektiv og god terapiform, som ved personligt fremmøde. Hypnose er for både børn, unge og voksne, og næsten alle mennesker kan hypnotiseres. Nogle har meget nemt ved at gå i hypnose, og det er kun meget få der er næsten upåvirkelige. Der er ikke forskel på om det er ved en digital konsultation eller fremmøde.
Hvor mange sessioner
Med hypnodating og hypnose-terapi behandling, kan man normalt reducere eller helt komme af med sin frygt og sin angst forbundet med dating efter 3-9 sessioner.
Læs artikel fra Kristeligt Dagblad
I linket herunder kan du læse artiklen bragt i Kristelig Dagblad 8. maj 2015 “Hypnose kan hjælpe mod angst”.
Læs mere om hypnose og hypnoterapi
Hvad er Hypnose og Hypnoterapi. I nedenstående link kan du læse mere om hvad der kan behandles med professionel hypnose og hypnoterapi, hvad hypnose er og hvordan det virker.
Du kan også læse om hypnose på Netdoktor.dk i linket her: Hypnose – en genvej til det ubevidste
Læs om Parterapi
I nedenstående links kan du læse mere om hvad parterapi hos mig er. Og hvilke former for terapi jeg tilbyder til par.
Manglende sex lyst – parterapi og hypnose mod stress hjalp os
Tænk engang… Så mange år uden lyst og så efter en enkelt session hos Gunvor, så begynder alle frøene at spire! Jeg turde næsten ikke tro på, at der ikke skulle mere til for at sætte fut i komfuret, men sådan er det jo med ild: Der skal kun en lille gnist til for at starte en ildebrand. Og der er i sandhed sprunget et par gnister til, eller flere. Det er stort og ret vildt, og jeg glad for at jeg valgte Gunvor’s parterapi – hypnose mod Stress. Efter yderligere to sessioner hos Gunvor, er ildebranden, altså lysten, vokset sig større og større!
Et mirakel at kunne mærke lysten
Det er faktisk lidt af et mirakel at kunne mærke lysten, selvom man kommer hjem fra en lang arbejdsdag og skal håndtere børnene, opvask, rengøring, madlavning og alt det andet.
Jeg beholdt min selvrespekt
Hvor er min kæreste og jeg glad for at jeg ikke ville acceptere det der anses for at være ”helt normalt”, at jeg beholdt min selvrespekt OG at jeg fik lov at møde Gunvor!!!! Gunvor siger at jeg selv har gjort arbejdet og en kæmpe indsats for at få det til at ske, men hvad nytter det at være et stærkt containerskib, hvis der ingen kaptajn er til at føre skibet?
Gunvor var den kaptajn jeg (og min familie) manglede… Nu er vi på rette kurs.
Læs hele Helene’s udtalelse her: Parterapi – Manglende sex lyst