Stress og søvnløshed/søvnbesvær

Stress og søvnløshed/søvnbesvær har betydelige socio- og sundhedsøkonomiske konsekvenser og medfører øget lægemiddelforbrug. Der er en stærk association mellem stress og søvnløshed/søvnbesvær samt voksende evidens for, at søvnbesvær kan opstå i forbindelse med stress og efter traumatiske begivenheder. Søvnbesvær og søvnløshed kan være medvirkende til

udvikling af posttraumatisk stress (PTSD) og kan forværre prognosen for behandling. I denne artikel forsøges at give et overblik over de mekanismer, der er forbundet med disse tilstande, de formodede årsager og muligheder for intervention.

Begreber

Vi definerer søvnbesvær som:

1. vanskeligheder med at falde i søvn og opretholde søvn eller oplevelse af ikke restorativ søvn i mindst en måned.
2. resulterer i manglende udhvilethed og energi i dagtimerne med væsentlige konsekvenser for social, arbejdsmæssig eller anden funktion.
3. Dertil kommer at søvnproblemerne ikke må have anden søvnrelateret patologi . Primær søvnbesvær antages overvejende at skyldes psykologiske og adfærdsmæssige forhold, mens sekundær søvnbesvær skyldes psykiske, psykiatriske, medicinske/neurologiske sygdomme, medicinsk behandling etc..

Stress og Søvnløshed/Søvnbesvær

En pragmatisk tilgang, der på den ene side fastholder, at stress er et meningsfuldt og anvendeligt begreb i sundhedsvidenskabelig sammenhæng, og som samtidig anerkender kompleksiteten i stressbegrebet. Identificerer den centrale og fælles kerne i forskellige stressbegreber ved at definere stress som: En proces, hvor trusler og krav i omgivelserne belaster eller overstiger en organismes adaptive kapacitet og resulterer i psykologiske og biologiske forandringer, som øger risikoen for sygdom. Stress og søvnløshed/søvnbesvær hænger sammen. Søvnbesvær og søvnløshed kan være medvirkende til udvikling af posttraumatisk stress (PTSD). 

Operationaliseringen af denne definition inkorporerer:

1. et sociologisk/epidemiologisk perspektiv, herunder identificering af stressorer, dvs. potentielt belastende hændelser og livsvilkår.
2. et psykologisk perspektiv, der undersøger betydningen af individets perception og fortolkning af de ovennævnte stressorer (mestring) samt de resulterende emotionelle og adfærdsmæssige reaktioner
3. et biologisk perspektiv, der undersøger biologiske stressreaktioner, f.eks. ændringer i autonom aktivitet og endokrine og kardiovaskulære processer og konsekvenserne for andre processer af helbredsmæssig betydning, f.eks. immunologiske og inflammatoriske.