Hvad er Psykoterapi hos en psykoterapeut?
Ja, hvad er psykoterapi hos en psykoterapeut. Psykoterapi hos en psykoterapeut handler om at hjælpe mennesker ud af livets vanskelige perioder og er en vej til at komme videre, når livet gør ondt eller synes meningsløst.
Hvorfor går man i Psykoterapi?
Der kan være mange forskellige grunde til at gå i psykoterapi. De fleste mennesker opsøger en psykoterapeut, fordi der er noget i deres liv, som går dem på og forringer deres livskvalitet. Det kan være, at de slås med angst, OCD (tvangstanker), depression, stress, søvnbesvær, mindreværd, generthed eller mobning. De kan også have haft en traumatisk oplevelse, befinde sig i en krise eller af andre årsager have brug for hjælp til at komme videre i livet.
Både til selvudvikling og til terapi
Psykoterapeuter hjælper også mennesker, der ikke er i krise, men som vil lære mere om sig selv og udvikle sig enten professionelt eller personligt.
Psykoterapi foregår oftest individuelt, men mange psykoterapeuter hjælper også par og familier. Det er bare nogle af de områder til hvad er psykoterapi anvendes i.
Hvad går psykoterapi ud på?
Psykoterapi er samtaleterapi. Der er forskellige grene inden for psykoterapien, og alle psykoterapeuter har deres egne specialer og ekspertområder. Det er dog fælles for al psykoterapi, at den ved hjælp af samtaler fokuserer på først at identificere og derefter at ændre de dynamikker, mønstre og mekanismer, der ligger bag symptomerne.
Fokus er altså på at italesætte og arbejde med de tanker, følelser, handlinger og hændelser, der gør, at man for eksempel bliver stresset, er trist eller føler angst.
Læs mere om hvad er Psykoterapi i linket herunder:
Støtter og hjælper mennesker
Med andre ord handler psykoterapi om at støtte og hjælpe mennesker med at få indsigt i og forstå deres psykiske problemer. For derefter at give dem de værktøjer, de har brug for, til at fungere bedre i hverdagen, få mere ro og få en højere livskvalitet.
Behandlingen skræddersyes den enkelte
For nogle går den proces hurtigere end for andre, og behandlingens længde afhænger altid af det enkelte menneske. For nogle er et par møder med en psykoterapeut nok, andre har behov for et længere forløb.
Psykoterapeut vs Psykolog/Psykiater
Psykoterapeuter, psykologer og psykiatere er tæt beslægtede. Alle tre faggrupper beskæftiger sig med menneskets mentale sundhed og hjælper folk med at få det bedre psykisk. Men der er også forskelle og du kan læse mere i linket herunder.
Terapiretninger jeg anvender
Der er mange forskellige retninger og metoder inden for psykoterapien – alle med hver deres styrker og fokusområder.
Det er dog vigtigt at tilføje, at relationen mellem psykoterapeut og klient er mindst lige så afgørende for et godt resultat, som den metode, terapeuten gør brug af. Det er samspillet mellem en god relation og den rigtige metode, der sikrer gode resultater.
Hypnose og Hypnoterapi
Hypnoterapi er en samtaleterapi, der involverer hypnose. I hypnoterapi fokuseres der i hypnosen på klientens underbevidsthed. Det gør der for at skabe positive ændringer i de ubevidste tanker, følelser og den ubevidste adfærd. Hypnoterapeuten vil sammen med klienten finde frem til hvad de ønskede ændringer og mål er, inden selve hypnosen påbegynder.
Hvad er Psykoterapi og Hypnoterapi?
I modsætning til almindelig psykoterapi der alene foregår igennem samtale og derfor indebære at man ser på en række problemer på en bevidst måde. Fokuserer hypnoterapi på at arbejde med det ubevidste. Men det er vigtigt at understrege at det ikke betyder, at du risikerer at miste kontrollen. Eller at du kan manipuleres til at gøre eller tænke på ting, du ikke vil. Under hypnosen forbliver du rent faktisk i kontrol. Og selvom det er meget afslappende, skal det være muligt at snakke eller stå op og forlade rummet, hvis du vil.
Hvad er NLP (Neuro-Linguistic Programming)?
NLP er baseret på en model, snarere end den er baseret på en teori. En model er en beskrivelse af, hvordan noget virker, uden nogen forpligtelse med hensyn til hvorfor det kan være der er sådan. NLP og psykoterapi har forskellige underliggende antagelser om det menneskelige sind og dets forbindelser med kroppen som helhed.
I NLP arbejdes der ikke med diagnoser, en persons mentale sundhed eller sygdom. NLP terapiens fokus er udelukkende på resultater. Hvis en person har specifikke udfordringer, tilbyder NLP værktøjer at hjælpe dem med at opnå de resultater de ønsker. NLP fungerer godt som supplement til psykoterapi, enten som en primær eller komplementær modalitet til selvudvikling og forandring.
Hvad er Psykodynamisk terapi?
Psykodynamisk terapi har som intention at hjælpe klienten med at få indsigt i, hvordan forstyrrende tanker og symptomer kan hænge sammen med ubevidste konflikter eller traumer – ofte med rødder i barndomsoplevelser. Relationen mellem psykoterapeut og klient spiller en central rolle ud fra den antagelse, at de vanskeligheder, der viser sig her, også er gældende i forhold til andre mennesker. Derfor er relationen ikke kun vigtig for et godt samarbejde, men en stor del af psykoterapiens egentlige fokus.
Hvad er Humanistisk orienteret (eksistentiel) psykoterapi?
Humanistisk orienteret (eksistentiel) psykoterapi, har først og fremmest en intention om at hjælpe klienten til at komme i kontakt med undertrykte eller glemte følelser. Det foregår ved at psykoterapeuten nænsomt sammen med klienten, udforsker følelserne og deres betydning for klienten. Der er fokus på klientens måde at være i verden på, og på hvordan han eller hun håndterer de modsætninger, konflikter og følelser, der er en grundlæggende del af tilværelsen.
Hvad er Kropsorienteret psykoterapi?
Kropsorienteret psykoterapi, er en samlet betegnelse for en række psykoterapeutiske metoder, der arbejder med sammenhængen mellem psyken og kroppen. Her skelnes der mellem metoder, som direkte påvirker klientens krop med fysisk kontakt, og metoder. Der blot inddrager de kropslige forhold i den terapeutiske samtale. I alle tilfælde er kroppen en vigtig medspiller i terapien.
Hvad er Integrativ Gestaltterapi?
Psykoterapeutens mål er at skabe en selverkendelse hos klienten og hjælpe ham eller hende på vej videre med den rette rådgivning og behjælpelige værktøjer. Det sker ved, at psykoterapeuten søger at frembringe “gestalter” hos klienten. Gestalter er de oplevelser, mennesker kommer ud fra og opfattes som helheder i hukommelsen. Her kan der opstå tomrum, hvis man har oplevet uafsluttede situationer gennem livet og låst sig fast på disse, hvilket gestaltterapien søger at udfylde. Ved at finde frem til disse tomrum, er det muligt at genvinde sin fleksibilitet og finde flere handlemuligheder, som man tidligere ikke kunne komme frem til.
Hvad er Kognitiv adfærdsterapi?
Den kognitive indgangsvinkel fokuserer på at hjælpe klienten med at identificere negative eller forstyrrende tankemønstre (og den adfærd de resulterer i) og derefter med at påvirke og ændre dem. Ændringer kan for eksempel ske ved at psykoterapeuten for at aflære angst eller fjerne fobier gradvist at udsætter klienten for en frygtet situation.
Hvad er Acceptance and Commitment Therapy (ACT)?
ACT er en måde at møde os selv, andre og verden på. Det er en tilgang som også betegnes som en del af “tredje generations” kognitiv terapi. ACT handler om at skabe trivsel, mening og engagement i livet. Derfor er ACT, grundlæggende, for alle. Det er ikke en ”fix it” tilgang men en ”lev det” tilgang. I ACT arbejdes der oplevelsesbaseret. Det betyder at man inddrager både krop, hoved, følelser, tanker og handlinger. I ACT arbejdes blandt andet med forskellige øvelser, visualiseringer og metaforer for at øge den psykologiske fleksibilitet. Der arbejdes med værdibaserede handlinger. Og man nuancerer selvfortællinger og træner i at møde os selv, andre og verden med tålmodighed, medfølelse, værdsættelse og samtidig skabe handlekraft.
Hvad er Enneagrammet?
Enneagrammet er en geometrisk figur, der kortlægger ni mulige personlighedstyper og deres komplekse sammenhænge. I sidste ende handler enneagrammet om selvindsigt og forståelse. Det drejer sig om at anerkende vores kerneværdier, samt virkningen af vores erfaringer, motivationer, holdninger og frygt.
De 9 personlighedstyper i Enneagrammet
Ifølge teorien bag enneagrammet er vi født med en dominerende type (et af tallene 1-9). Man ændrer ikke typer, og de numeriske placeringer af typerne har ingen betydning. En 9’er er ikke bedre end en 1’er, og en 1’er er ikke bedre end en 9’er, for eksempel. Der er meget mere til enneagrammet. Der er vinger, tritypes, retninger for integration og nedbrydning og meget mere. Enneagrammet kan fortælle årsagerne til, hvorfor du tager mange af de beslutninger du gør. Og det kan vise dig, hvordan du opfører dig, når du er presset eller ude af kontrol. Såvel som dine kvaliteter når du er i ro, balance og høj i selvindsigt.
Psykoterapi hos en psykoterapeut
– I AARHUS ELLER SOM Online DIGITAL KONSULTATION
Psykoterapi i min praksis i Aarhus, er på nuværende tidspunkt den mest almindelige terapiform. Men jeg har som psykoterapeut god erfaring med psykoterapi som online digital konsultation (hjemme hos dig selv, behageligt anbragt foran skærmen). Det har vist sig at være en lige så effektiv og god terapiform, som ved personligt fremmøde.
Jeg hedder Gunvor Videsen
.
Jeg har arbejdet med voksne, unge og børn i mere end 25 år. Jeg er uddannet Psykoterapeut MPF og har dermed en 4 årig anerkendt og godkendt psykoterapeut uddannelse bag mig. Der ud over er jeg bla uddannet Master Hypnoterapeut, Master NLP terapeut og Master Enneagram Coach.
HVOR MANGE SESSIONER
Psykoterapi vil ofte have en varighed af 3-12 sessioner.