Hvad er Enneagrammet i psykoterapi
Ja, hvad er enneagrammet i psykoterapi og hvordan anvendes det. Enneagrammet er et system med ni personlighedstyper, der kombinerer traditionel visdom og moderne psykologi. Den kombination gør det til et stærkt værktøj, der hjælper os til at forstå os selv og menneskene i vores liv. Alle ni personlighedstyper er ens. Og opturene og nedturene i den menneskelig udvikling kan findes i alle 9 typer. Enneagrammet giver et kort over den menneskelige personlighed og kan bruges til at lede os tilbage til vores “essentielle selv”. Men vi skal også huske at vores “essentielle selv” altid vil være unikt og ikke kan reduceres til en type eller en kategori.
Hvornår anvendes Enneagrammet i psykoterapi
Når man anvender enneagrammet i psykoterapi. Bruges det til at skelne mellem om man er i sin essens, eller om man er i sit ego eller sin personlighed.
Oscar Ichazo beskriver det således
Som udgangspunkt er alle personer perfekte, frygtløse og i kærlig forening med universet. Der er ingen konflikt mellem hoved, hjerte og mave eller mellem personen og andre. Men så sker der noget – egoet begynder at udvikle sig, og der er en overgang fra objektivitet til subjektivitet. Man falder fra essensen til personlighed.
~ Oscar Ichazo
Hvad kan man forvente i terapien
Når Enneagrammet anvendes i psykoterapi, og der kommer en forståelse af Enneagrammet. Kan det ikke kun hjælpe dig med at forstå dig selv, men også hjælpe med bedre at kunne forstå og interagere med andre. Således kan du tænke på Enneagrammet som et psykologisk værktøj, der tilbyder ni stier for bedre at kunne forstå både dig selv og andre.
Hvordan virker enneagrammet i terapien
Enneagrammet kan siges at repræsentere et dynamisk kort, der afslører de forskellige måder, vi organiserer vores oplevelser på, finder mening i vores liv og de underliggende motivationer for hvorfor vi tænker og opfører os som vi gør. Det er med til at få en forståelse for hvad der ligger til grund for hvordan vi træffer vores valg, og hvorfor vi handler som vi gør. Med den bevidsthed kan vi ændre uhensigtsmæssige måder at være på til mere ønskelige og hensigtsmæssige væremåder.
Hvad er formålet med at inddrage enneagrammet i psykoterapi
At arbejde med Enneagrammet kan hjælpe os med til at blive mere succesfulde i vores relationer i hjemmet og på arbejdspladsen. Enneagrammet hjælper os med at forstå vores egne mønstre, sædvanlige reaktioner og blindspots. Vi kan med enneagrammet identificere de psykologiske og følelsesmæssige forsvar der er specifikke for vores Enneagramtype.
Personlig vækst med Enneagrammet
Det åbner mulighed for personlig vækst, og en heling af vores relationelle udfordringer kan tage form. At arbejde med Enneagrammet hjælper os med at se, hvordan vores personlighed og vores ego, kan afskærer os fra vores væsentlige selv og fra vores forbindelse til omverden.
Hvad skal man se efter når man søger en Enneagram-terapeut
En kvalificeret Enneagram-terapeut er en veluddannet psykoterapeut MPF eller psykolog. Der har en længere Enneagram uddannelse på min. 2 år. Er medlem af IEA Denmark (International Enneagram Association) og har taget den nye Enneagram overbygning “Enneagrammet Next Level”. Udover at tjekke psykoterapeutens uddannelsen og erfaring, skal du føle dig tryg ved at kunne snakke om personlige udfordringer med terapeuten. Blandt andet derfor giver jeg dig mulighed for at få en gratis forsamtale inden du vælger din terapeut.
Du kan læse mere om IEA Denmark som jeg er medlem af i linket her: IEA Denmark
Hvad går psykoterapi ud på
Psykoterapi er samtaleterapi. Der er forskellige grene inden for psykoterapien, og alle psykoterapeuter har deres egne specialer og ekspertområder. Det er dog fælles for al psykoterapi, at den ved hjælp af samtaler fokuserer på først at identificere og derefter at ændre de dynamikker, mønstre og mekanismer, der ligger bag symptomerne.
Fokus er altså på at italesætte og arbejde med de tanker, følelser, handlinger og hændelser, der gør, at man for eksempel bliver stresset, er trist eller føler angst.
Læs mere om Psykoterapi i linket herunder:
Psykoterapi hos psykoterapeut
– I AARHUS ELLER SOM online DIGITAL KONSULTATION
Psykoterapi i min praksis i Aarhus, er på nuværende tidspunkt den mest almindelige terapiform. Men jeg har god erfaring med psykoterapi som online digital konsultation (hjemme hos dig selv, behageligt anbragt foran skærmen). Det har vist sig at være en lige så effektiv og god terapiform, som ved personligt fremmøde.
HVOR MANGE SESSIONER
Psykoterapi vil ofte have en varighed af 3-12 sessioner.