Hvad er NLP
Hvad er NLP – Forkortelsen NLP står for Neuro Linguistic Programming – på dansk oversat til Neuro Lingvistisk Programmering eller Neuro Lingvistisk Psykologi. Det er en psykologi, hvor man beskæftiger sig med sammenhængen mellem tanker (neurologi) og sprog (lingvistik). Hvordan vores tanker udtrykkes gennem vores ord, men også om hvordan vi kan påvirke vores egne og andres tankemønstre i en positiv retning (programmering) gennem at være bevidst om vores ordvalg.
NLP er en moderne psykologi
NLP er en moderne psykologi, der svarer godt til vores moderne samfund, hvor kravene til os konstant forandres og øges. Det omfatter desuden en lang række teknikker til at ændre tanker i en mere positiv og ressourcefyldt retning, eller sagt på en anden måde: Det er særdeles velegnet til at få nye synsvinkler på tingene.
Realiser dit potentiale med NLP
Hvad er NLP – det er en psykologi, som i sin filosofi bygger på idéen om, at mennesket fra naturens hånd er excellent og hvor vi, sammen og hver for sig, kan realisere hele vort potentiale. NLP er meget velegnet til at frigøre de nødvendige ressourcer og det indeholder en lang række af teknikker inden for kommunikation, forhandling, målsætning og personligt forandringsarbejde. Disse værktøjer har bevist deres evne til at assistere mennesker til at skabe den fremtid de ønsker.
NLP handler om det vi alle går rundt og gør hele tiden
Kommunikation omfatter det, som foregår mellem os, men det handler også om det, der foregår indeni os. I et informationssamfund er det meget naturligt at beskæftige sig med både den eksterne og sin egen interne (indre) dialog. Det er her NLP er interessant, fordi det naturligt beskæftiger sig med begge dele. NLP handler om det, vi alle sammen går rundt og gør | hele tiden! Det beskriver, hvordan vi kommunikerer med hinanden, og den sammenhæng der er mellem vores tanker og vores kropssprog og adfærd.
NLP handler også om vores indre
Det handler også om vores indre kommunikation i form af de indre billeder, lyde, kropsfornemmelser og selvsnak, som hele tiden foregår inden i os.
NLP er et gennemprøvet system
NLP er et grundigt gennemtænkt og afprøvet system, som beskriver den måde, vi mennesker fungerer på. Det indeholder redskaber til at kunne “bygge de nødvendige broer” mellem mennesker. Det handler også om, hvordan vi mennesker hver især har vores egen indre model af omverdenen og de muligheder den byder på. En model, der indeholder tanker der styrker os og giver os energi, såvel som den kigger på vores begrænsende tanker. Altså en støttende metode der “bygger de nødvendige broer” og hjælper med at ændre begrænsende overbevisninger.
Undgå at begrænse dig selv med NLP
NLP indeholder en lang række teknikker, der kan assistere os med at udvide vores indre model, således at vi er i stand til at ændre de begrænsende overbevisninger og derigennem få endnu flere valgmuligheder i vores liv.
Min tilgang til NLP
Som Terapeut og Coach tilbyder jeg en professionel, medmenneskelig og løsningsorienteret tilgang i mit arbejde med dig og anvender NLP som en naturlig del i sessionen. Hvor det kan hjælpe dig med at uddybe din forståelse af dig selv og andre. Og give dig redskaber hvormed du bliver i stand til at forbedre din personlige ressourcer og erhverve de værktøjer, der er brug for, for at du kan nå de mål og få de resultater du ønsker dig.
NLP anvendes også i Psykoterapi, Hypnoterapi og i Parterapi som et evidens baseret modellerings værktøj. Der kan forklare noget om vores begrænsende overbevisninger.
PERSONLIG COACHING I AARHUS ELLER SOM Online DIGITAL KONSULTATION
Coaching i min praksis i Aarhus, er på nuværende tidspunkt den mest almindelige terapiform. Men jeg har god erfaring med coaching som online digital konsultation (hjemme hos dig selv, behageligt anbragt foran skærmen). Det har vist sig at være en lige så effektiv og god coaching-form, som ved personligt fremmøde.
Hvor mange sessioner
NLP kan anvendes sammen med Coaching, Parterapi, Hypnoterapi og Psykoterapi. Coaching eller Terapi vil ofte have en varighed af 3-12 sessioner.