Enneagram Type 9
Enneagram type 9’s opmærksomhed går mod at forbinde sig med andre, opretholde harmoni, fred og behagelighed og undgå konflikter. Typisk nyder de følelsen af velvære, balance og ro som de oplever i enten i trygge rammer eller f.eks. i naturen.
Nogle 9’ere beskriver deres opvækst som et roligt, trygt sted, næsten uden familiekonflikter, men på grund af deres stille karakter kan de også have følt sig overset eller ignoreret og at de måtte følge med i hvad andre ønskede.
Enneagram type 9 kan (foregive at) indordne sig under andres standpunkter, glemme deres egne synspunkter og at flyde med for at kunne enes med andre. Der kan dog være en vis modstand idet deres egne ønsker og behov bliver undertrykt. Mens 9’ere kan se mange forskellige synspunkter, så kan de også have svært ved at finde deres egne meninger, ønsker eller dagsordner.
Hovedtræk
- Enneagram type 9 føler sig godt tilpas sammen med andre i en positiv atmosfære
- De kan tage andres følelser og holdninger til sig
- De kan komme til at miste forbindelsen med deres egne interne oplevelser og prioriteter
- Enneagram type 9 kan være meget ude af kontakt med deres egen vrede som i stedet kan lække i form af passiv-aggressivitet, stædighed og passiv modstand
Styrker
- 9’ere kan være dygtige mæglere og loyale
- De er trofaste partnere og venner
- De er som regel varme og forstående,
- Enneagram type 9 er accepterende og omsorgsfulde
Udfordringer
- 9’eren kan have svært ved at føle eller udtrykke vrede
- De føle stort ubehag i konflikter
- De kan have svært ved at vide hvad de vil
- DEnneagram type 9 kan have svært ved at adskille deres egne oplevelser fra andres
Som kæreste til en 9′er kan man få et roligt og udramatisk liv, 9′eren kræver ikke særlig meget af hverken dig eller børnene. De vil gøre alt for at bevare den gode stemning og kan derfor godt virke tavse og umeddelsomme. 9′eren bryder sig ikke om forandringer. Giv dig altid tid til at tale og hygge med 9′eren. Hvis du vil tale problemer, gå langsomt til emnet, sørg for at der er ro omkring dig og tal langsomt. Ved direkte konfrontationer bliver 9′eren meget stædig.
Hvor mange sessioner
Enneagrammet kan anvendes sammen med Coaching, Parterapi, Hypnose og Psykoterapi. Coaching eller Terapi vil ofte have en varighed af 3-12 sessioner.