Enneagram Type 8
Enneagram type 8 ‘s opmærksomhed er rettet på temaer omkring magt og kontrol, at få ting til at ske, at beskytte de svage og at bekæmpe uretfærdighed. Med en intens, autoritativ og nogle gange eksplosiv energi er de som regel klar til at møde enhver udfordring.
Enneagram type 8’s fokus er rettet mod at holde fast i at være stærke og fornægte svaghed. Mange voksede op i miljøer hvor det var velanset at være uafhængig og stærk og hvor svaghed var ilde set. De føler ofte at de var nødt til at være stærke for at blive hørt og overleve. 8′ere fører ofte helt naturligt an og har et så stærkt og indflydelsesrigt selvbillede at de kan fornægte deres egen sårbarhed. De lægger ofte stor energi i deres handlinger og kan med deres fylde virke overvældende eller grænseoverskridende på andre.
Hovedtræk
- Enneagram type 8 kan være impulsive, overdrevne, dominerende
- De er beskyttende over for andre
- De handler ofte førend de tænker tingene igennem
- 8’ere udtrykker lettere deres vrede end andre typer
- Dte falder dem lettere end andre typer at konfrontere en situation
- De søger sandheden, men kan forveksle den reelle virkelighed eller sandhed med deres egen personlige virkelighed eller overbevisninger
Styrker
- 8’ere fremstår som regel robuste og stærke
- De fremstår som magtfulde og styrende
- De er energiske og intense
Udfordringer
- De kan have svært ved at holde deres energi og vrede tilbage
- De kan virke kontrollerende
- Samtidig kan de være nærmest ubevidste om deres egen sårbarhed
Enneagram type 8 er fyldt med energi og du ved hvor du har en 8′er, de kan lide at kommunikere direkte og kalder en spade for en spade. 8′eren er engageret i alt hvad du fortæller og foretager dig, men vil heller ikke undlade at fortælle dig, hvis du dummer dig. Vær ærlig over for 8′eren og sig tingene som de er. Få 8′eren til at føle, at vedkommende bestemmer og stil ikke for mange spørgsmål så de føler sig kontrolleret. Det er vigtigt for 8′eren at føle kontrol over sine ting og relationer.
Hvor mange sessioner
Enneagrammet kan anvendes sammen med Coaching, Parterapi, Hypnoterapi og Psykoterapi. Coaching eller Terapi vil ofte have en varighed af 3-12 sessioner.