Stress og Stresshåndtering
Ønsker du at give dig selv mulighed for behandling af stress og stresshåndtering. Fordi du mærker udfordringer i dagligdagen og ikke trives som du gerne vil. Det kan være at du er en succesfuld person, far/mor, arbejdsløs, du oplever at have for lidt tid eller oplever mobning, stigmatisering eller er i et krævende forhold. Uanset dine omstændigheder er sandheden den, at stress påvirker os alle. Idet det nogle gange har en uhensigtsmæssig stor indvirkning på vores forhold, vores helbred, den måde vi tænker, opfører os og arbejder på.
Erfaren Stress Psykoterapeut og Stresscoach
Jeg er uddannet Psykoterapeut MPF og Master Coach uddannet i flere terapi former. Jeg holder forelæsning om Stress og hukommelse i modulet Klinisk Psykologi for medicinstuderende på Aalborg Universitet. Hos Job Vision afholder jeg løbende foredrag for jobsøgende i samme emne og har en grundlæggende stor viden og erfaring med Stress og Stresshåndtering.
Terapi for Voksne/Unge med Stress
I min praksis anvendes hypnose, kognitiv terapi, ACT, Mindfullness og andre teknikker, i en skræddersyet terapi der er tilpasset klientens behov og ønsker. Hvor målet er, igen at kunne blive i stand til overskue dagligdagen og den situation man står i. Stress kan med stor faglig kompetence, erfaring og professionel terapi i det rette tempo, nænsom behandles og håndteres så kroniske skader minimeres eller helt undgåes.
Stresscoaching I AARHUS ELLER SOM online DIGITAL KONSULTATION
Stresscoaching i min praksis i Aarhus, er på nuværende tidspunkt den mest almindelige terapiform. Men jeg har god erfaring med stresscoaching som online digital konsultation (hjemme hos dig selv, behageligt anbragt foran skærmen). Det har vist sig at være en lige så effektiv og god terapiform, som ved personligt fremmøde.
Hvor mange sessioner
Stresscoaching, stress og stresshåndtering med hypnose, psykoterapi og coaching vil ofte have en varighed af 3-12 sessioner.
Ro, ro og mere ro til at restituere
Man får skabt den ro der skal til for at kunne restituere, og man bliver i stand til i rette tempo, igen at kunne skabe sig et overblik. Man bliver i stand til at overskue de ting i hverdagen og på arbejdspladsen, som har været medvirkende til at man fik stress. Man vil kunne se situationerne, som man normalt ville blive stressede omkring, på en ny måde. Og lærer at mestre med en mere rolig tilgang og med et andet “overblik”.
I stand til igen at kunne overskue dagligdagen
Med en nænsom terapi, vænner man sig til igen at kunne se sig selv i flere og flere situationer. Situationer som man før ikke havde været i stand til at overskue. Der ud over lære man at kunne finde den ro, der skal til for at genopbygge nervesystemet og hormonet serotonin. Hverdagen vil virke lettere og fremtiden vil se lyser ud.
Hvor almindelig er Stress
Hvor almindelig er Stress og Stresshåndtering. Eksponering for stressende situationer er en af de mest almindelige menneskelige oplevelser. Situationerne kan variere fra daglige irritationer og konsekvenserne af en overbelastende, tidspressende livsstil. Til situationer af uventede begivenheder som sygdom, tab, naturkatastrofer. Også de dramatiske virkninger forårsaget af krigshærgede omgivelser, med evigt uvished og en væbnet konflikt er en væsentlig stressor. Det siger sig selv at krig og naturkatastrofe er stressende livsbegivenheder.
Definition på stress
Stress kan defineres som manglende evne til at klare en situation, som vi opfatter som en trussel. Og her skelnes der ikke mellem en ægte eller en forestillet situation. En trussel som truer personen mod ens mentale, fysiske, følelsesmæssige og åndelige trivsel. Hvilket resulterer i en række fysiologiske reaktioner og tilpasninger ved personen. Andre eksempler på stress omfatter økonomiske, ægteskabelige, arbejdsmæssige og sundhedsrelaterede stress situationer. Vi har alle vores måder at håndtere forandring på, så årsagerne til stress kan være forskellige fra person til person.
Stress kan være god eller dårlig
God stress tvinger positivt personen til handling, for eksempel når vi skal til en eksamen eller en når baby skal lærer at kravle. Mens dårlig stress resulterer i negative følelser som mistillid, vrede og depression, for eksempel hvis ens ægtefælle dør. Dårlig stress kan både være akut eller kronisk, og kan føre til alvorlige helbredsproblemer.
Stress er en subjektiv oplevelse
Meget af den stress vi oplever, er baseret på vores egen opfattelse af en situation. Derfor kan kilder til stress variere meget fra person til person. Hvad en person opfatter som en stressor er en stressor for den person, uanset hvordan en anden person vil evaluerer den samme situation. Uanset om man opfatter en situation som en trussel, enten psykologisk eller fysisk. Er det afgørende at man hurtigt reagere med en adfærdsmæssige reaktion. Som er enten at flygte, kæmpe eller fryse. Og den fysiologiske respons bliver derefter med ro hvis den adfærdsmæssige reaktionen lykkes eller hjertebanken og forhøjet kortisolniveau hvis faren fortsætter.
Stress har betydelig indvirkning på sundheden for børn og voksne
Det er klart, at stress har en betydelig og stor indvirkning på sundheden. Den kan påvirke sygdommenes begyndelse eller modtageligheden for at få en sygdom. Stress kan også påvirke sygdommenes progression eller forløb. Selv når der er en anden årsag til sygdommen end stress. Man kan have lettere til sygdom når man er ramt af stress. Kronisk stress er blevet forbundet med kræft, diabetes, fedme og alkohol samt stofmisbrug. Derudover kan udviklingsmæssige abnormiteter og neurodegeneration opstå på grund af overbelastning af stress. Dette er især relevant for børn der lider under kronisk stress.
Søvnløshed har negative konsekvenser
Søvnløshed og søvnbesvær kan være en direkte afledt effekt forårsaget af stress. Den øgede årvågenhed medføre en øget aktivering af nervesystemet og dermed en øget mængde af kortisol og adrenalin i kroppen. Den øgede aktivering af nervesystemet, kan være med til at gøre det svært at finde ro og man er samtidig i langt højere grad disponeret for at få bekymrende tanker om natten. Utilstrækkelig søvn kan så forårsage yderligere stress, og man kan komme ind i en uhensigtsmæssig “spiral”.
Symptomer på Stress
To faktorer bestemmer i vid udstrækning individuelle reaktioner på stressede situationer: måden personen opfatter situationen og personens generelle tilstand af fysisk sundhed.
Fysiske symptomer på Stress:
Søvnbesvær og søvnløshed, træthed, hovedpine, kvalme, fordøjelsesbesvær, åndenød, hududslæt, brystsmerter og kramper
Psykiske symptomer på Stress:
Dårlig koncentration, hukommelsesvanskeligheder, forvirring, demotivation og tab af sans for humor
Følelsesmæssige symptomer på Stress:
Angst, depression , frygt, vrede og irritabilitet
Sociale og adfærdsmæssige symptomer på Stress:
Man bliver usocial, dårlig til tidsledelse, øget appetit eller formindsket appetit, rygning, kan begynde at drikke mere alkohol
Kontinuerlig Stress kan føre til Kronisk Stress
Ved kontinuerlig stress bliver kroppen mere udsat for fysiske og psykiske problemer. Langtidsvirkninger af langvarig stress kan omfatte hypertension, søvnløshed og søvnbesvær, angst, depression, hovedpine, binyreudmattelse, nedsat immunfunktion, kræft, mavesår, infertilitet, aldring og nedsættelse af livskvaliteten.
Stigning i antallet af Stressramte
Stress, angst, bekymring og irritabilitet er alle steget betydeligt i de seneste år. Det rammer alle mennesker i alle aldre over hele verden, ikke kun i Danmark. Mennesker reagerer alle fysisk og mentalt på konstant stress, idet de kliniske manifestationer af stress ses hver dag hos de praktiserende læger. Som et resultat af disse stressorer opstår psykiatriske sygdomme som nu er begyndt at være en væsentlig komponent når man snakker om globale sygdommme.
Alle kan rammes af Stress
Det ser ud til, at ingen aldersgruppe – fra ung til gammel – er immune overfor større stressende krav, eller situationer der opfattes som stressende. For eksempel har undersøgelser vist, at mødre, der er stresset under graviditeten, er mere tilbøjelige til at føde for tidlig fødte babyer.
Hvorfor udvikler vi stress
Samfundet har ændret sig meget i de sidste par årtier, mest mærkbar har den ændret sig på grund af teknologiudviklingen der er eksploderet. Det er ikke kun sådan at næsten enhver oplysning er tilgængelig gennem dine fingerspidser, der taster dig frem på internettet. Men kommunikationen er blevet øjeblikkelig. For eksempel mobiltelefoner, e-mails, instant messaging, og mange flere platforme.
Vi skal nå længere hurtigere
Også transporten er blevet forbedret og bliver mere tilgængelig, hvor nogle forretningsfolk flyver til en anden by på samme dag, for at lave en hurtig præsentation, inden de vender hjem igen. Alle disse faktorer har ikke kun gjort vores liv lettere, men det har efterfølgende skabt større pres og begrænsninger for os.
Større forventinger og et forventningspres
Forventningerne er større, ambitionerne er højere, og der er pres på os for at performe i alle aspekter af livet. For eksempel forventes det nu ofte, at folk er tilgængelige via mobiltelefon 24 timer i døgnet. Mens det ikke er mange år siden at det var sådan, at hvis man havde forladt sit arbejde, behøvede man ikke at tænke på arbejde igen indtil næste dag.
Før var de nærmeste vores rollemodel
Derudover betragtede de fleste tidligere, de andre mennesker i lokalsamfundet som rollemodeller. Mens man nu sammenligner sig med oppustede billeder af berømtheder, der forfølges af medierne. Sådanne forventninger er ofte urealistiske og uopnåelige. Andre problemer som større økonomiske begrænsninger, som følge af øgede leveomkostninger, kommer også i spil. For eksempel er det sådan i dag, at de fleste husholdninger, kræver to indkomster for at kunne “overleve”.
Der er flere på anti-depressive midler
Med stigningen af informationer om søvnløshed, stress, angst og depression i medierne. Har det gradvist betydet at vi bliver mere åbne omkring psykiske problemer. Flere mennesker er villige til at indrømme, at de ikke klarer sig særlig godt med den stress der er omkring dem. Brug af anti-depressive midler, er derfor blevet mere synlig på grund af, at der er flere der er villige til at indrømme, at de er på anti-depressiva. Da det ikke længere har den samme sociale stigmatisering, som det havde for et par årtier siden. Og flere bliver opmærksomme på tilgængeligheden af medicinen, som en mulighed når de står i en vanskelig situation. Og føler at de ikke kan kæmpe alene.
Stress og Stresshåndtering – hvordan gør man
Man kan gøre flere forskellige ting selv, for at komme bedre rustet igennem stress og en stressende periode. Ved at opretholde en sund krop, igennem motion, kost, søvnhygiejne og ved at undgå stimulanter og opretholde en korrekt kropsholdning, kan man holde sig i god fysisk form. Ved at dyrke sunde relationer, for eksempel at prioritere positiv social kontakt, tid til sig selv og nærvær med andre, deling af følelser og snakke med nære relationer, accept, tidsstyring, prioritere, uddelegere og ikke mindst lære at sige nej. Kan man skabe noget mere ro omkring sig, og ro skal der til for at kroppen og psyken kan restituere.
Ro og afslapning er en af vejene ud af stress
Skab ro omkring dig. Tag pauser hvor du slapper af, gå en tur i naturen, læs en bog, kig ud af vinduet eller hvad der er afslappende for lige netop dig. Afslapningsteknikker kan også bruges til at klare de negative virkninger af stress. Dette kunne være i form af meditation, dybe vejrtrækninger, massage, et varmt bad eller giv dig selv lov til at bruge tid på din hobby. Det vigtigste er at det er noget som du nyder.
Bliv opmærksom på dine stressorer
Det er vigtigt at blive opmærksom på dine stressorer og dine følelsesmæssige og fysiske reaktioner. Lær hvordan du modererer dine fysiske reaktioner på stress. Reducer intensiteten af dine følelsesmæssige reaktioner på stress, f.eks. ved at anerkende, hvad du kan ændre og hvad der er ude af din kontrol, og opbygge fysiske og følelsesmæssige reserver. Disse reserver kan kun bygges ved at fokusere på dig selv og dit eget helbred.
Du skal fokusere på dig selv
Selvom nogle kan opfatte dig som værende egoistisk. Er det ikke desto mindre vigtigt, at du fokusere på dig selv og dit helbred. Er det måske ikke urimeligt at forvente, at man skal klare at kunne tage sig af andre når man ikk engang kan tage vare på sig selv. Hvordan kan en mor for eksempel forvente at være en god forælder for sit barn. Når hun bliver skubbet og trukket i fra alle mulige forskellige “pligter”, som hun føler sig tvunget til at udføre. Der er nok ikke nogen der vil bestride at en mor, der er afslappet, rolig og med god mental sundhed. Er en mere effektiv forælder end een der føler sig spændt, irritabel og er lige ved at falde fra hinanden.
Mere balance er nøgleordet
Man har ofte brug for at opnå mere balance i sit liv. Selv om det ikke nødvendigvis er forkert at “arbejde hårdt”, er det måske lige så vigtigt at slappe af “lige så hårdt”. Opnå en sund balance mellem arbejde, det sociale, familien og din egen individuelle tid.
Stresscoaching I AARHUS ELLER SOM online DIGITAL KONSULTATION
Stresscoaching i min praksis i Aarhus, er på nuværende tidspunkt den mest almindelige terapiform. Men jeg har god erfaring med stresscoaching som online digital konsultation (hjemme hos dig selv, behageligt anbragt foran skærmen). Det har vist sig at være en lige så effektiv og god terapiform, som ved personligt fremmøde.
Jeg hedder Gunvor Videsen
.
Jeg har arbejdet med voksne, unge og børn i mere end 25 år. Jeg er uddannet Psykoterapeut MPF og har dermed en 4 årig anerkendt og godkendt psykoterapeut uddannelse bag mig. Der ud over er jeg bla uddannet Master Hypnoterapeut, Master NLP terapeut og Master Enneagram Coach.
Hvor mange sessioner
Stress og Stresshåndtering ved erfaren og faglig kompetent Psykoterapeut MPF og forelæser i emnet Stress og hukommelse for de medicinstuderende på Aalborg Universitet.
Stresscoaching eller behandling med hypnose, psykoterapi og coaching vil ofte have en varighed af 3-12 sessioner.
Book et foredrag om Stress og konsekvenserne af kronisk Stress
- Foredrag om Stress og Stresshaandtering omhandler beskrivelsen af forskellen på akut og kronisk stress.
- Tilstedeværelsen af fysiske og psykiske symptomer på stress, der ofte bliver overset af os selv og lægen, og diagnosticeret som værende fysiske sygdomme.
- En beretning om et vidnesbyrd på hvilke konsekvenser kronisk stress har på hjernen og hjernens netværk af nerveceller.
- En indføring i hvad kroppen og sindet har brug for når man registrere begyndende stress symptomer.
- Hvordan man kan undgå at blive udbrændt og overmandet af stress ved forholdsvis små ændringer i hverdagen.
- En indføring i teorien FOMO og JOMO.
- Lille workshop om betydningen af FOMO og JOMO, og hvordan vil du kunne implementere det du ved noget om nu – i din hverdag
Stress foredrag ved Gunvor Videsen. Erfaren og faglig kompetent Psykoterapeut MPF. Jeg holder forelæsning om Stress og hukommelse i modulet Klinisk Psykologi for medicinstuderende på Aalborg Universitet og hos Job Vision afholder jeg løbende foredrag for jobsøgende i samme emne.
Ekstra gevinst – sluppet af med stress
Efter at jeg har fået hypnose mod smerter i min skulder. Har det vist sig at jeg har fået en ekstra gevinst og det er at jeg slet ikke har været plaget af mental stress af nogen art, siden jeg fik afslapningsteknikkerne. Det virker nemlig også omgående på det.
Læs hele Anne’s udtalelse i linket her: Udtalelse|Hypnose mod smerter