Sorg og Sorgarbejde
Læs mere om sorg og sorgarbejde
Det vil i det følgende hovedsageligt omhandle det sunde sorgforløb med hypnose og sorgarbejde i forbindelse med dødsfald. Det sunde sorgforløb udmærker sig ved, at der ikke er brug for egentlig sorgterapi for at komme godt igennem sorgen. Man sørger fordi man har mistet nogen eller noget, man er tæt knyttet til. Man taler om at omkostningen ved følelsesmæssigt engagement er sorg, man kommer ikke igennem livet uden at have oplevet sorg.
Når een person man har været følelsesmæssigt engageret med går hen og dør, vil det udløse sorg hos den efterladte. Sorgen kræver ofte et stykke arbejde for, at den sørgende kommer gennem den. Og dette arbejde kan være en egentlig menneskelig vækstmulighed, selvom det ikke lige umiddelbart er det der ligger først for, når man går i et sorgforløb. I sorgforløbet anvender jeg både hypnose og psykoterapi. Ved hjælp af hypnosen og sorgforløb behandling med hypnoterapi vil terapien på en nænsom måde hjælpe den sørgende igennem de fire opgaver, der stammer fra William Wordens model.
I et forsøg på at systematisere sorgforløb og sorgarbejde, bruger jeg William Wordens model (amerikansk psykiater). Modellen tager udgangspunkt i 4 opgaver, som beskrives ved:
Ulempen ved at systematisere menneskets følelser i de 4 opgaver. Er at man risikerer at forenkle det så meget at resultatet bliver ubrugeligt. Så det er vigtigt at pointere at man som sørgende arbejder med opgaverne på forskellige niveauer og individuelt tilpasset, gennem hele sorgforløbet. Her er en kort gennemgang af de enkelte opgavers indhold.
Den første opgave er opdelt i to trin.
Første trin for den sørgende, er intellektuelt at erkende at tabet har fundet sted. Det er som regel ikke noget problem. I langt de fleste tilfælde af dødsfald har døden været ventet, enten i forbindelse med sygdom eller alderdom. Første trin i første opgave er løst, når den sørgende uden tøven kan bekræfte, at dødsfaldet har fundet sted. Man kan nu gå i gang med det egentlige sorgarbejde.
Andet trin er at den sørgende skal nå til erkendelse af at tabet af den døde er uigenkaldeligt. Det tager tid før det trænger ind hos den sørgende, at den døde er væk for altid. Det er ganske almindeligt at man kan se den afdøde siddende i sin yndlingsstol eller tro man ser ham gå forbi udenfor eller hører hans stemme.
Man veksler, her på andet trin, mellem at opleve den dødes nærvær og opleve virkelighedens nærvær. Som en hjælp til at erkende at man ikke længere har en fremtid med den døde, bruger mange sørgende at fortælle om hændelsesforløbet op til, under og efter dødsfaldet. Denne fortælling gør det som regel umuligt at benægte tabets omfang. En anden form for hjælp til erkendelsen er, sammen med en pårørende, at se den afdøde. Dette kan være en del af sorgforløb med hypnose og sorgarbejde behandling.
I anden opgave i sorg-forløb og sorg-arbejde behandling, drejer det sig for den sørgende om, at gå ind i sorgens følelser og forløse dem. Følelserne spænder vidt. Man kan opleve voldsom fysisk smerte, savn, vrede, skyld, angst, fortvivlelse, skam, lettelse, jalousi og meget andet. Hvis sorgarbejde forløbet ikke går som ønsket, er det ofte her i anden opgave. Idet mange sørgende ikke giver sig selv lov til at føle disse ofte modstridende følelser.
Som pårørende kan man være til stor hjælp i denne opgave, men det kræver at man kan rumme den sørgendes følelser. Når følelserne kommer til udtryk kan den sørgende sjældent redegøre for dem, så de skal bare have lov til at være der. Velmenende trøstende ord som: “Det skal nok gå alt sammen”, “Nu må du ikke græde”, “Han er det ikke værd”, “Nu må du se at komme videre” osv., er udtryk for, at man ikke kan rumme den sørgendes følelser. Og istedet for at være en hjælp, kan det bremse den sørgende i hans eller hendes sorgarbejde.
I tredje opgave skal den sørgende tilegne sig nye færdigheder, både i kontakten med andre mennesker og i forbindelse med praktiske opgaver. Denne trejde opgave opleves ofte af den sørgende som en sur opgave. Og det er meget sjælden forbundet med lettelse eller glæde at løse tredje opgave. Den sørgende er i følelsesmæssigt underskud eller endda i kaos, og det at vove noget nyt, er noget den sørgende som regel kun gør af tvingende nødvendighed.
Fjerde opgave i sorg-forløb og sorg-arbejde behandling, er at sige endeligt farvel til den afdøde. For at kunne geninvestere sin energi på nye måder i nye forhold. Den sørgende skal sige farvel til alle de håb og fremtidsplaner, som han eller hun delte med den døde. Man skal altså ikke sige farvel til minderne og de gaver man har fået, men man skal, som Freud udtrykte det, bryde den binding, der er mellem den sørgende og den mistede. Første, anden og tredje opgave skal gennemleves mange gange, før man kan gå i gang med denne fjerde opgave. Der kan gå lang tid og i nogle tilfælde flere år, før den sørgende er klar til at påbegynde sin tilbagetrækning af sin energi fra den afdøde.
Hvad er Hypnose og Hypnoterapi. I nedenstående link kan du læse mere om hvad der kan behandles med professionel hypnose og hypnoterapi, hvad hypnose er og hvordan det virker.
Du kan også læse om hypnose på Netdoktor.dk i linket her: Hypnose – en genvej til det ubevidste
Hypnose i min praksis i Aarhus, er på nuværende tidspunkt den mest almindelige terapiform. Men jeg har god erfaring med hypnose som digital konsultation (hjemme hos dig selv, behageligt anbragt foran skærmen). Det har vist sig at være en lige så effektiv og god terapiform, som ved personligt fremmøde. Hypnose er for både børn, unge og voksne, og næsten alle mennesker kan hypnotiseres. Nogle har meget nemt ved at gå i hypnose, og det er kun meget få der er næsten upåvirkelige. Der er ikke forskel på om det er ved en digital konsultation eller fremmøde.
Behandling af sorg med hypnose-terapi/hypnoterapie eller sorgforløb med hypnose og psykoterapi vil ofte have en varighed af 3-12 sessioner.