Den californiske psykologiprofessor og stressforsker Richard S. Lazarus definerer coping som en stadig skiftende kognitiv og adfærdsmæssig indsats for at håndtere specifikke eksterne og/eller interne krav som vurderes som tangerende eller overstigende personens ressourcer.
Coping er synonymt med bestræbelse på at få kontrol over situationen. Coping er afhængig af vores ressourcer: helbred, energi, livsanskuelse, engagement, evner for problemløsning, sociale færdigheder, social støtte og materielle ressourcer.

Lazarus skelner mellem otte forskellige tilpasningsområder, kaldet coping strategier, som vi bevidst eller ubevidst anvender, når vi står over for et problem.

1. Konfronterende coping

Her vil man tage kampen op, når det gælder vanskeligheder eller modstand. Ved kriser eller besværligheder vil man sige: “Det problem skal ikke få bugt med mig, jeg vil have det godt”.

2. Distancerende coping

Her vil man forvente, at problemet løser sig af sig selv. Man gør intet, selvom problemet er kendt.

3. Udadvendt følelsesmæssig coping

Her vil man tale om sit problem med andre, give udtryk for sine oplevelser og følelser i forbindelse med problemet.

4. Indadvendt følelsesmæssig coping

Her vil man beholde alt for sig selv. Andres råd og vejledning vil bare virke forstyrrende og gøre det sværere at træffe valg og beslutninger. Man ønsker ikke at dele sine følelser med andre.

5. Ansvarlig coping

Her vil lange overvejelser være gældende. Hvad har jeg gjort galt, og hvordan kan jeg undgå at gøre det i fremtiden?

6. Uansvarlig coping

Her vil man overhovedet ikke indrømme, at der findes et problem.

7. Intellektuel coping

Her sætter man sig godt og grundigt ind i mulige løsningsmodeller efter en grundig problemanalyse. Der defineres et klart mål samt ses på de barrierer som hæmmer en i løsningsforsøgene. Her begås sjældent den samme fejl to gange.

8. Håbsorienteret coping

Her tror og håber man det bedste. Her er tale om en meget optimistisk og positiv indstilling til livet.

Positive følelser påvirker coping processerne på 3 forskellige måder:

1. De skaber en form for åndehuller, som gør, at vi kan tage en pause fra kravet om tilpasning.

2. De positivt farvede følelser som håb og positiv forventning fungerer som en form for understøttende elementer i tilpasningsprocesser.

3. De positive følelser fungerer som genopretter, sådan at forstå, at de virker helende på psykiske belastninger.

Få din egen copingstrategi læs mere her: Personlig coaching – eller kontakt os via e-mail: gvunited4u@gmail.com eller ring på 2421 3125.