Længere tids stressor øger stressbetinget sygdom

Belastes organismen imidlertid i længere tid, eller er stressoren meget stor, øges risikoen for stressbetinget sygdom. For krigshandlinger, naturkatastrofer og andre livsbegivenheder såsom ægtefælles død er belastningerne voldsomme og velkarakteriserede. Her ses det at stress har betinget helbredseffekt og effekten af sygdom er velbeskrevet. Det samme gælder for kirurgisk stress, når man har fået foretaget en operation.

Arbejdsmæssige belastning

Arbejdsmæssige belastninger er især undersøgt ved hjælp af forskellige modeller Enaf modellerne er krav- kontrol-modellen (Karasek R, Theorell T. Healthy work: stress, productivity, and the reconstruction of working life. New York: Basic Books Inc., 1990). Og en anden model er effort-reward-modelle (Siegrist J. Adverse health effects of high-effort/low-reward conditions. J Occup Health Psychol 1996;1:27-41).

Øget risiko for sygefravær

Med disse modeller har man i nogen udstrækning påvist en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, depression og sygefravær ved arbejdsmæssigt psykisk belastning. Lav grad af social støtte og oplevelse af uretfærdighed er påvist at øge risikoen for stressrelaterede sygdomme. Endelig synes natarbejde og fysiske faktorer som kulde og støj at have en stressudløsende effekt. Det ses derfor her at Stress har betinget helbredseffekt. Og det er afgørende tidligt i forløbet at sætte ind med stresshåndtering for at minimere stress og dens påvirkning af helbredet.

Læs mere om Stresshåndtering og Hypnoseterapi mod Stress i Aarhus

Læs mere om Stress og Stresshåndtering

Kilde Ugeskrift for Læger

Indlægget Stress har betinget helbredseffekt blev først udgivet på united4u.dk.

Forebyggelse på samfundsniveau

På samfundsniveau vil en stressforebyggende lovgivning kunne hjælpe med forebyggelse af stress – stresshåndtering på samfundsniveau. Aftaler på arbejdsmarkedet kunne medvirke til, at den reelle arbejdstid og indholdet i arbejdet bliver af en størrelsesorden og karakter. Der medfører, at de fleste kan trives på arbejdsmarkedet frem til pensionsalderen.

Tryghed i ansættelsen

Forebyggelse af stress – stresshåndtering. Kan yderligere skabes ved tryghed i ansættelsen, minimering af indtægtsnedgang ved arbejdsløshed og sygdom samt muligheder for ændrede arbejdsbetingelser i seniorårene er vigtige elementer i en stressforebyggende politik.

Forebyggelse af Stress – Stresshåndtering politisk

Familie-, social- og beskæftigelsespolitiske foranstaltninger har for det andet stor betydning for forebyggelse af stress. Familie- og Arbejdslivskommissionen, der blev nedsat af den daværende familieminister, udarbejdede i 2007 31 anbefalinger med det formål at skabe en balance mellem arbejde og fritid og dermed mindske befolkningens stressniveau.

Balance ml. arbejde og fritid

Disse anbefalinger omfattede f.eks. tiltag på børneområdet såsom bedre muligheder for at få passet sine børn ved sygdom og optimering af daginstitutionstilbuddene. Der var desuden anbefalinger om fleksibel indretning af arbejdstider; muligheder for at spare timer sammen i visse perioder, så man kunne holde fri i andre (flekskonto og tidsopsparingsmodeller). Barselsorlovsændringer, større service for borgerne f.eks. i form af kommunale tilbud om information og rådgivning om stress samt afskaffelse af lukkedage i daginstitutionerne var andre anbefalinger.

Forbedret trafikal infrastruktur – reducerer stressniveau

Endelig bør kommissionens forslag om nødvendigheden af en forbedret trafikal infrastruktur for at nedsætte den stress, som transporttider og forsinkelser i dagligdagen medfører, fremhæves.

Nedbringelse af ensomhed

Forebyggelse af stress – stresshåndtering som er forårsager af ensomhed. Kan med en socialpolitik, der fokuserer på nedbringelse af ensomheden blandt udsatte borgere, ligeledes reducere disses stressniveau.

Forandringer i organisationer kræver klar plan

Større organisatoriske forandringer i samfundet og på arbejdspladserne bør følges af en klar udmelding fra de ansvarlige om de mulige konsekvenser for den enkelte. Desuden bør der iværksættes foranstaltninger til reduktion af den stresstilstand, forandringerne kan afstedkomme.

Effekten af anbefalingerne fra dette kommissionsarbejde har dog til dato vist sig at være yderst begrænset. Da der ikke blev foretaget lovgivningsmæssige eller andre foranstaltninger på baggrund af kommissionens anbefalinger.

Læs mere om Stresshåndtering og Hypnoseterapi mod Stress i Aarhus

Læs mere om Stress og Stresshåndtering

Kilde Ugeskrift for Læger 2012

Indlægget Forebyggelse af Stress – Stresshåndtering blev først udgivet på united4u.dk.

parterapi aarhus

Det er her myten om, at “De levede lykkeligt til deres dages ende” kommer ind.

parforholdet aarhus

Parterapi og metoder

Ja, det lyder dejligt, men det er ikke nødvendigvis rigtigt. For selvom de metoder og værktøjer, jeg anvender i min parterapi og giver videre, virker som sund fornuft. Som f.eks. at det er en god ide at diskutere problemer ved at bruge en blød opstart, så ingen bliver såret. Så er disse metoder simpelthen ikke så intuitive for de fleste af os. Men med professionel parterapi Aarhus kan disse metoder integreres naturligt i parforholdet.

Vi er ikke naturtalenter

Vi er ikke naturtalenter til at være venlige eller forstående hele tiden. Især ikke når vi føler, at vi må forsvarer os mod kritik. Eller når vi er så vrede, at det bliver svært at kommunikere respektfuldt eller rationelt. Nogle gange kan vi endda selv være bevidste om, at vi kan være spydige på grund af negative tanker og følelser, vi oplever om andre.

Hvad har vi med os

Især hvis vi har disse følelser med os fra vores opvækst. Igennem parterapi vil I kunne se og opleve disse tanker på en ny og mere forstående måde, og ikke blive fanget i negative tanker og følelser.

Hvordan få vi positive relationer

Men positive relationer og måden at være sammen på kræver forståelse og villighed, så du kan kommunikere på en respektfuld måde med alle dem du engagerer dig i. Det kræver en bevidsthed om, hvordan man undgår at være uhæmmet eller sårende, og hvordan man omdanner sine negative følelser til positiv vækst i sine relationer.

Derfor er parterapi ofte løsningen

For at kunne omdanne sine negative følelser til positiv vækst i parforholdet. Betyder at I skal vide, hvordan lige netop jeres relation fungerer. Med Professionel Parterapi Aarhus får i arbejdet med de bump der nu måtte være på jeres vej, og I lærer signalerne og hinanden bedre at kende. Det er ofte her forandringen begynder at indtræffe og de negative følelser omdannes til positiv vækst.

parforholdet aarhus

Læs mere om Professionel Parterapi i Aarhus her: Parterapi

Indlægget Er vi naturtalenter til parforholdet blev først udgivet på united4u.dk.

Skelnen mellem opvæksten og sygdom som udløser af stress

Det er således væsentligt at skelne mellem stressende livsbegivenheder i opvæksten (SLO), der øger sårbarheden i voksenalderen. Og sygdomsudløsende stressende livsbegivenheder i voksenalderen. De mange studier af stressfulde livsbegivenheder i opvæksten og dennes indflydelse på senere psykopatologi har været vanskeliggjort af afgrænsningen af de enkelte faktorer. Faktorer som forældres død, skilsmisse, vold, alkoholisme, seksuelt misbrug og skænderier samt det forhold, at de interagerer kraftigt.

Psykopatologi og livsbegivenhed kan have indflydelse på hinanden

Endvidere interagerer psykopatologi og livsbegivenhed på ikke ukompliceret vis. For eksempel vil en manisk tilstand kunne øge risikoen for en (yderligere) stressende livsbegivenhed som skilsmisse. Omvendt vil skilsmisse også kunne øge risikoen for stress.

Adfærd kan være årsag til stress

Før der udkrystalliseres sygdom, kan individet have en adfærd, der ligeledes øger risikoen for at pådrage sig besvær eller ligefrem traumatiske oplevelser. Besværlige og udfordrende livsbegivenheder som hyppige konfrontationer med andre, svingende humør og vredesudbrud. Kan være med til at øge risikoen for stress.

Sammenhæng mellen øget risiko for psykisk sygdom og SLO

Bedst undersøgt og med stærkest sammenhæng til stressende livsbegivenheder i opvæksten (SLO) er depression. Men også eksempelvis bipolar lidelse og skizofreni er forbundet med øget forekomst af sådanne tidligere stressorer. Personer med bipolar lidelse eller skizofreni er i større grad i risiko for stress.

Skizofreni øget i storbyer

Den øgede forekomst af skizofreni hos mennesker, der er opvokset i storbyer kan – selvom forfatterne selv foreslår diæt, infektion eller forurening – også være medieret af psykologisk stress.

Stressende livsbegivenheder øger risiko for psykisk sygdom

Forekomst af traumatiske begivenheder i barndommen synes endvidere ikke alene at kunne øge risikoen for psykisk sygdom, men kan også forudsige sværere sygdomsforløb og dårligere behandlingsresultater.

Læs mere om Stresshåndtering og Hypnoseterapi mod Stress i Aarhus

Læs mere om Stress og Stresshåndtering

Kilde Ugeskrift for Læger

Indlægget Stressende livsbegivenheder blev først udgivet på united4u.dk.

Negativ forventning til søvnen

Denne negative forventning forstærkes i en cirkelslutning, der kører i ring og forstærker stresstilstanden og forventning om søvnløshed. Der medfører konditionering og kronificering. Den fysiologiske hyper arousal-model tager udgangspunkt i antagelsen af øget aktivering af RAS f.eks. udtrykt ved øgede legemstemperatur, hjertefrekvens, interleukin-6, kortisol- og stresshormonudskillelse om natten.

Søvnløshed antages at have negativ betydning

Disse forhold skal tolkes med varsomhed, da kausaliteten ikke er entydig, og da ingen af dem tager hensyn til sårbarhed og håndtering (mestring). Søvn antages at have betydning for de restorative funktioner og konsolidering af hukommelsen. Søvn faciliterer procedural og deklarativ hukommelse.

Akut stress og søvnløshed

Personer, der udsættes for akut stress, oplever oftest søvnløshed i umiddelbar tilknytning hertil. Det er uafklaret, om dette er en »naturlig« reaktion på den traumatiske begivenhed, der medvirker til nedsættelse af erindring om traumet. Og det kan som konsekvens heraf diskuteres, om sikring af søvn, f.eks. med hypnotika/sovemedicin, kan medvirke til konsolidering af erindring om traumet, og om det kan inducere en potentiel kronisk tilstand af søvnløshed/insomnitilstand.

De fysiologiske forklaringsmodeller

De fysiologiske forklaringsmodeller, der ligger til grund for udvikling af søvnløshed/insomni, er således komplekse og utilstrækkeligt belyst.

Konsekvenser af insomni (søvnløshed)

Insomni er ofte associeret med symptomer som smerter, kognitive gener og trætbarhed, en række sygdomme, livsstilsforhold og hypnotika/forbrug af sovemedicin. Det er derfor vanskeligt at adskille insomni fra effekten af andre sygdomme, sociale og arbejdsrelaterede forhold, medicinbrug mv.

Søvnløshed og negative konsekvenser

Insomni/søvnløshed har generelt negative konsekvenser for helbredet. Kort søvntid er således forbundet med fysiologiske risikofaktorer som overvægt, kardiovaskulære lidelser og psykologiske problemer som træthed, indlæringsvanskeligheder samt hukommelses- og koncentrationsbesvær.

Læs mere om Hypnose behandling mod søvnløshed og søvnbesvær

Læs mere om Stresshåndtering – Hypnose og Hypnoterapi behandling mod Stress

Læs mere om Stress og Stresshåndtering

Læs mere om Børn/Unge og Stress

Kilde Ugeskrift for Læger

Indlægget Søvnløshed og negative konsekvenser blev først udgivet på united4u.dk.

En sympatikusreaktion med hurtigere hjerteaktion, bleghed og øget koncentration vil være det første resultat. Herefter vil en følelsesmæssig reaktion finde sted helt afhængig af stressorens karakter.

Stress-reaktioners FAKTABOKS

Eksempler på psykiske stressorer, der kan medføre stressbetinget sygdom:

• Katastrofer
• Krigshandlinger
• Dødsfald hos pårørende
• Skilsmisse
• 
Trusler
• 
Downsizing
• Lang arbejdstid
• Tidspres og højt tempo i arbejdet
• Lav grad af indflydelse på egen arbejdssituation
• Akkordarbejde
• Natarbejde
• Dårligt socialt netværk
• 
Manglende anerkendelse for egen indsats i arbejdet
• Oplevelse af uretfærdighed
• Chikane og mobning

Ved længerevarende belastning/stress

Ved længerevarende belastninger af minutter til timers varighed vil såvel det sympatiske nervesystem som det endokrine og immunologiske system blive aktiveret. Med det fuldt udviklede akutte stressrespons til følge. Det indebærer en puls- og blodtryksstigning, svedtendens og øget hjerneaktivitet. Som følge af øget sympatikustonus, stigning i de katabole hormoner som f.eks. kortisol, øgning af antallet af immunkompetente celler i blodet og produktion af visse cytokiner.

Stress-reaktioners påvirkning øger kortisolmængde

Den øgede kortisolmængde og cytokinaktivitet, der herefter afløser den positive effekt på immunsystemet, som noradrenalin havde i den akutte fase. Medfører, at antistofdannelsen falder, og de immunkompetente celler dirigeres til perifert væv. Der er imidlertid udtalte individuelle forskelle mht. disse reaktioner. Desuden ser det ud til, at stressresponset nedreguleres ved længerevarende belastning. Hvilket gør anvendelsen af fysiologiske målinger til vurdering af en stresstilstand vanskelig at tolke.

Når stressor opleves negativt

Helt centralt for at man kan få forståelsen af forløbet af stressresponset for den enkelte person. Er at forstå hvordan den aktuelle stressor opfattes og opleves
 af personen. Hvis personen opfatter stressoren som værende af en sådan karakter, at ethvert copingforsøg vil falde negativt ud. Vil der opstå en psykologisk tilstand af håbløshed eller hjælpeløshed. Ved denne tilstand dominerer hypothalamus-hypofyse-binyreakse- aktiviteten, og aktiviteten i det autonome nervesystem bliver hurtigt domineret af øget parasympatikustonus. Disse stress-reaktioners påvirkning har en effekt på kortisolmængden der gør at mængden i kroppen øges.

Når stressor opleves som håndterbar

Oplever personen imidlertid, at stressoren kan håndteres, at der er kontrol over situationen. Vil sympatikusaktivtet være mere dominerende og de endokrine aktiviteter tilsvarende mindre. Dette benævnes bl.a. positive response outcome expectancy i modsætning til den førnævnte situation. Hvor forventningen til håndtering af stressoren var negativ.

Selvværd og selvtillid øger positiv respons på stress

Højt selvværd og selvtillid øger chancen for at have følelsen af kunne mestre en stresset situation. Følelsen af at have kontrol over potentielt stressede situationer styrkes endvidere af positive erfaringer. Denne følelse er meget personlighedsafhængig.

Stress-reaktioners beskrivelse af type A og B

Tilsvarende er det påvist, at visse personlighedstyper reagerer fysiologisk kraftigere end andre, f.eks. med blodtryksstigning ved belastning.

Type A-personen

Er karakteriseret af utålmodighed, lav frustrationstærskel og høj hastighed i tale og adfærd, reagerer således fysiologisk betydeligt kraftigere på en stressor.

Type B-personen

Er karakteriseret af mere easygoing

Type A øget risiko for iskæmisk hjertesygdom

Forskellen på type A og B’s forskellige karakteristika er formentlig en medvirkende årsag til type A’s øgede risiko for at få iskæmisk hjertesygdom.

Læs mere om Stresshåndtering og Hypnoseterapi mod Stress i Aarhus

Læs mere om Stress og Stresshåndtering

Kilde Ugeskrift for Læger

Indlægget Stress-reaktioners forløb – er du type A eller B blev først udgivet på united4u.dk.

Billeddannende teknikker påviser PTSD og depression

En række molekylærbiologiske forandringer forbinder stress og psykiatrisk sygdom. Med billeddannende teknikker har man påvist strukturelle cerebrale forandringer hos traumatiserede personer med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) og depression.

Traume-strukturel hjerneforandring ved stress og psykiatrisk sygdom

Billeddannende teknikker har muliggjort studier af sammenhænge mellem stressende livsbegivenheder og strukturelle cerebrale forandringer. I andre studier har man koblet cerebrale forandringer og psykiatrisk sygdom. Koblingsrækken traume-strukturel hjerneforandring og psykiatrisk sygdom er genstand for megen interesse. Det menes at det er særdeles kompleks, da faktorernes orden ikke er givet på forhånd. Således kunne rækkefølgen også være strukturel hjerneforandring-traumepsykiatrisk sygdom, som det vil fremgå nedenfor.

Oplevelsesafhængige modifikationer ved stress og psykiatrisk sygdom

Hjernens udvikling følger hovedsageligt genetisk nedlagte skabeloner, men det endelige udtryk formes af miljøfaktorer og oplevelser, således at der sker oplevelsesafhængige modifikationer af hjernefunktionen.

Seksuelle overgreb og omsorgssvigt

Udsættelse for traumatiske begivenheder såsom seksuelle overgreb og omsorgssvigt associeres således også med ændringer i størrelse og funktion af en række hjerneområder. De senere års forskning har været rettet mod neurotrofiske faktorers rolle. Neurotrofiske faktorer (f.eks. nerve growth factor og brain derived neurotrophic factor) spiller en fundamental rolle i hjernens udvikling. Idet de bl.a. regulerer proliferation, overlevelse og neurokemisk differentiering af udvalgte neuronale populationer. Samt er vigtige mediatorer af synaptisk og morfologisk plasticitet.

Forøget kortisolniveau kan nedsætte nydannelse af neuroner

Når man kigger på Stress og psykiatrisk sygdom. Kan såvel forøget kortisolniveau som eksperimentel stress, fremkalde tilbagedannelse af bl.a. den-drittræet ved neurotrofinernes mellemkomst og nedsætte nydannelsen af visse neuroner i hippocampus. Det har desuden vist sig, at disse ændringer kan modvirkes ved forskellige antidepressive behandlinger. Det har været nærliggende at sammenholde disse fund med den formindskede hippocampus, man finder hos deprimerede patienter. Det er dog endnu ikke fastslået, hvordan de to fænomener er relaterede.

Konsekvens af tidlig stress og psykiatrisk sygdom

I kliniske studier er der endvidere påvist en række strukturelle og funktionelle neurobiologiske konsekvenser af tidlig stress. Således er der fundet mangelfuld udvikling af neocortex, hippocampus og amygdala, øget elektrisk irritabilitet i limbiske strukturer og mindsket funktionel aktivitet af den cerebellare vermis.

Stresshåndtering, behandling mod stress og psykiatrisk sygdom

I linket her: Stresshåndtering – Hypnose behandling mod stress

Er der beskrevet hvilke muligheder der er for at behandle stress og lære at kunne håndtere de forskellige faktorer der forårsager stress.

Børn med PTSD eller udsat for omsorgssvigt

Volumen af cerebellum er fundet at være mindsket hos børn, der har været udsat for misrøgt, og som lider af PTSD. Ligeledes er der fundet reduceret corpus callosum-volumen hos børn, der lider af PTSD, og som har været udsat for omsorgssvigt i barndommen. Store koncentrationer af kortisol vides at hæmme gliacelledeling, som er kritisk for myeliniseringen.

Unge kvinder udsat for seksuelle overgreb

Sammenhængen mellem stress og psykiatrisk sygdom. I et studie af unge kvinder, der alle havde været udsat for seksuelle overgreb, men hvor kun cirka 40% samtidig opfyldte de diagnostiske kriterier for psykiatrisk sygdom. Fandt man reduceret mængde grå substans i visuel cortex. De funktionelle og psykologiske konsekvenser er interessante: Det kan således overvejes, om mangelfuld udvikling af sensoriske systemer er en måde, hvorpå individet begrænser oplevelsen af distress [19]. De neurobiologiske forandringer kunne repræsentere alternative udviklingsveje, som muliggør psykologisk overlevelse i et ellers ikkehåndterbart miljø. Altså et umiddelbart adaptivt fænomen og således ikke en »cerebral skade«, men en hensigtsmæssig reaktion givet det maligne miljø, individet befinder sig i.

Kan udvikle kæmp, flygt og frys responsreaktion

De psykologiske konsekvenser kunne hos nogle være udvikling af intensive fight-flight-responsreaktioner eller aggressive reaktioner. Som kan være beskyttende mod yderligere overgreb. Men som i et senere mere benignt miljø vil være at betragte som maladaptive, med betydelige konsekvenser for personens interaktion med omverdenen. Her kunne der være en mulig sammenhæng mellem stress og psykiatrisk sygdom.

Sammenhæng mellem omsorgssvigt og personlighedsforstyrrelse?

Eksempelvis er netop et mindsket corpus callosum-volumen associeret med nedsat kommunikation mellem de to hemisfærer og derfor mindre integration og nuanceret vurdering af begivenheder, hvilket medfører risiko for fejlvurderinger og overreaktioner. Specielt “Teicher et al” har foreslået en udviklingssammenhæng mellem omsorgssvigt, corpus callosum-atrofi og den emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelse. Det er spørgsmålet om hønen eller ægget. Er disse forandringer en konsekvens af stress, eller eksisterede de allerede, før de traumatiske begivenheder indtrådte? Er det sidste tilfældet, kan det være den deraf afledte adfærd, som øger risikoen for at udsætte sig for traumatiske begivenheder og/eller senere udsætte andre for det samme.

Behandling af krise og traume (PTSD og overgreb)

I linket her: Hypnose behandling af krise og traume

Er der beskrevet hvilke muligheder der er for at behandle og komme igennem kriser og traumatiske begivenheder, med en nænsom og healende behandling.

Overgreb kan fortsætte over generationer

Det forhold, at netop overgreb ofte fortsætter over generationer, kunne således skyldes, at overgreb eller misrøgt mere generelt ikke er »uafhængige« begivenheder i disse familier. De cerebrale forandringer gør personen ude af stand til at genkende og erkende grænser hos andre, hvorfor overgrebsmønsteret gentages. I et interessant tvillingestudium af reduceret hippocampusvolumen hos Vietnamveteraner påviste man således, at de veteraner, som havde PTSD, havde mindre hippocampus end de veteraner, som ikke havde PTSD, men mere interessant påviste man i studiet, at de monozygote raske tvillinger til veteraner med PTSD også havde reduceret hippocampusvolumen uden at være traumeeksponerede (eller psykiatrisk syge).

Konklusion på stress og psykiatrisk sygdom

Stress og psykisk sygdom er associeret på kompleks vis. Kun hos et mindretal, som udsættes for traumatiske begivenheder, udvikles der psykiatrisk sygdom. Der er tale om individuel sensitivitet. I de senere år har man fået en større viden om de molekylære, anatomiske og genetiske faktorer, der interagerer og ligger bag de arvelige dispositioner og udviklingsmæssige påvirkninger. Der igen ligger til grund for individuel sårbarhed og psykiatrisk sygelighed ved stresspåvirkning. Kun et fåtal af de psykiatriske sygdomme er undersøgt. Og der er tale om associationsstudier og ikke dokumenterede kausale relationer. Specielt er der mangel på studier, som undersøger sammenhængen mellem de molekylære og strukturelle forandringer.

Læs mere om Stress og Stresshåndtering

Kilde Ugeskrift for Læger

Indlægget Stress og psykiatrisk sygdom blev først udgivet på united4u.dk.

Langvarige, kontinuerlige stressorer

Hvad angår selve stimulus, har Selyes model især fokuseret på langvarige, kontinuerlige, men ikke i sig selv livstruende belastninger (stressorer). Enten af psykosocial natur eller fra en sameksisterende kronisk medicinsk lidelse.

Stress og psykometri

I det moderne psykiatriske diagnosesystem, WHO’s ICD-10-system, er det især den posttraumatiske belastningsreaktion (PTSD), der har været i fokus ved stress og psykometri.

PTSD stress-relateret angsttilstand

Inden for stimulus-respons-modellen er der ved PTSD tale om en forsinket respons. Når det tages i betragtning at der er forudgået en enkelt velafgrænset, katastrofeagtig begivenhed. For eksempel et jordskælv, fly/tog/ skibs/bilkatastrofe, voldtægt eller krigsulykke. Ifølge ICD-10 placeres PTSD i afsnittet under stressrelaterede angsttilstande sammen med de kontinuerlige belastninger i Tabel 1.

Stress kan udvikle en depression

Men for begge stressrelaterede tilstande er der ofte tale om et forsinket respons, hvor der efterhånden udvikles en depression. Når depressionen er til stede, bliver ICD-10-diagnosen depression alene registreret, hvorved enhver ætiologisk faktor sløjfes. Fra svensk side har man forsøgt at få indført en ICD- 10-kategori, som bliver kaldt udmatningssyndromet (Tabel 1). Den svarer til Kraepelins udmatningsdepression.

PTSD tætter på depression i ICD-11?

Man håber på, at den næste revision (ICD-11), som forventes at udkomme i 2018, vil få placeret både PTSD og udmatningssyndromet tættere på depressionstilstandene. Mens vi venter på dette, kan vi ved den psykometriske stressdiagnose heldigvis ty til de internationalt meget anvendte vurderingsskalaer såsom Hamiltons depressionsskala (HAM-D).

Indlægget Stress og psykometri blev først udgivet på united4u.dk.

Havde fået dig anbefalet

Jeg havde hørt om dig og hypnoseterapi via en bekendt og var derfor ret tryg ved det. Jeg havde aldrig prøvet hypnose før og var efterhånden villig til alt, idet lægerne havde opgivet at hjælpe mig. Jeg ville gerne have din hjælp til smertelindring og hypnose mod smerter.

Nu vidste jeg hvad læger og fysioterapeuter ikke havde registreret

Jeg fik, under hypnosen, mentale værktøjer til visuelt at fjerne smerten og forøge kropslig afslappethed. Især det sidste gjorde, at min venstre skulder blev sænket 2 cm under afslapningen. Smerten i skulderen kom altså via anspændthed og løft af venstre skulder. Dette var jeg ikke klar over og læger og fysioterapeuter havde ikke registreret det som årsag. I de første 3-5 uger måtte jeg visualisere afslapningen i kroppen måske 60-70 gange dagligt, hvor det samtidigt fjernede smerterne på under 30 sekunder.

Forbrug af smertestillende faldt med 95%

Mit forbrug af smertestillende medicin faldt allerede i den første uge derefter ca. 95%. I løbet af de efterfølgende måneder efter hypnoseterapien, har jeg kun taget smertestillende medicin pga. skulderen 2 gange, i tilfælde hvor jeg fysisk reelt HAR lavet en overbelastning af begge skuldre.

Fået værktøjer der fjerner smerten

Jeg bruger stadig afslapningsteknikken ca. 30 gange dagligt, hvor jeg knapt registrerer at jeg gør det. Det tager kun 1-2 sekunder nu og kan udføres i bil, på job, i sengen etc. og virker tit direkte forebyggende for smerter.

Sluppet af med søvnløshed

Min nattesøvn er ændret fra 5-6 timer til 7-8 timer, når vækkeuret tillader det. Over tid forventer jeg faktisk at min skulder forbliver afslappet og nede på plads, men tyve års forkert brug af kroppen tager tid at ændre.

Selv min hest’s myoser er næsten væk

Som rytter oplever jeg desuden at min hest reagerer særdeles positivt på at jeg kan sænke skulderen, da hesten er et spejl af rytteren og han derfor også fik belastet sin venstre skulder. Hans myoser i skulderen er næsten helt væk, ca. 2-3 mdr. efter. Han sænker nemlig sin venstre skulder, så snart jeg gør det.

Ekstra gevinst: Jeg er sluppet af med stress

En ekstra gevinst er at jeg slet ikke har været plaget af mental stress af nogen art, siden jeg fik afslapningsteknikkerne. Det virker nemlig også omgående på det.

Mange hilsner Anne

hypnose mod smerter smertelindring med hypnose smertelindring og hypnose mod smerter

Læs mere om Smertelindring og Hypnose mod smerter her: Hypnose mod smerter hypnose mod smerter

Indlægget Hypnose mod smerter og stress blev først udgivet på united4u.dk.

Håndtering af stress

Håndtering af stress handler om at tage ansvar. At tage ansvaret for dine tanker, dine følelser, din kalender, dine omgivelser, og den måde du behandler udfordringer. Det ultimative mål er et afbalanceret liv. Med tid til arbejde, parforhold, afslapning og sjov. Plus modstandskraft til at kunne cope under pres og tage udfordringerne som de kommer.

Lær at identificer kilder til stress i dit liv 

Stress coping starter med at identificere kilderne til stress i dit liv. Det er ikke så nemt som det lyder. De sande kilder til stress er ikke altid indlysende, og det er alt for let at overse dine egne stress-fremkaldende tanker, følelser og adfærd. Du kender sikkert til din egen bekymring for om du kan nå deadlines på dit arbejde. Men måske det er din egen bekymring, snarere end de faktiske jobkrav, der fører til deadline stress.

Se på vaner, holdninger og undskyldninger

For at identificere dine sande kilder til stress og håndtere stress, skal du se nøje på dine vaner, holdninger og undskyldninger:

• Bortforklare du din stress som midlertidig “Jeg har en million ting, der foregår lige nu”, selvom du egentlig slet ikke kan huske hvornår du sidste gang tog en pause?
• Har du definerer stress som en integreret del af dit arbejds eller hjemme liv. “Tingene er ofte fortravlet – både på arbejde og derhjemme er der masser af opgaver”. Eller definer du stress som en del af din personlighed “Jeg har bare en masse fortravlet energi, det er alt”.
• Bebrejder du andre for din stress eller bebrejder du udefra kommende begivenheder, eller ser du din stress som helt normalt og noget at råbe hurra?

Vi må acceptere og sige fra

En ting er sikkert, indtil du accepterer ansvaret for den rolle du selv spiller ved at skabe stress eller fastholde den, vil dit stress-niveau forbliver uden for din kontrol.

Identificer kilder til stress og håndter stress med Hypnose

Læs mere om at identificere kilder til stress og håndter stress med De 8 Copingstrategier

Læs mere om Stresshåndtering og Hypnoseterapi mod Stress i Aarhus

Læs mere om Stress og Stresshåndtering

Indlægget Identificer kilder til stress blev først udgivet på united4u.dk.