Billeddannende teknikker har muliggjort studier af sammenhænge mellem stressende livsbegivenheder og strukturelle cerebrale forandringer. I andre studier har man koblet cerebrale forandringer og psykiatrisk sygdom. Koblingsrækken traume-strukturel hjerneforandring- psykiatrisk sygdom er genstand for megen interesse, mener særdeles kompleks, da faktorernes orden ikke er givet på forhånd. Således kunne rækkefølgen også være strukturel hjerneforandring-traumepsykiatrisk sygdom, som det vil fremgå nedenfor.

Oplevelsesafhængige modifikationer

Hjernens udvikling følger hovedsageligt genetisk nedlagte skabeloner, men det endelige udtryk formes af miljøfaktorer og oplevelser, således at der sker oplevelsesafhængige modifikationer af hjernefunktionen. Udsættelse for traumatiske begivenheder såsom seksuelle overgreb og omsorgssvigt associeres således også med ændringer i størrelse og funktion af en række hjerneområder. De senere års forskning har været rettet mod neurotrofiske faktorers rolle. Neurotrofiske faktorer (f.eks. nerve growth factor og brain derived neurotrophic factor) spiller en fundamental rolle i hjernens udvikling, idet de bl.a. regulerer proliferation, overlevelse og neurokemisk differentiering af udvalgte neuronale populationer samt er vigtige mediatorer af synaptisk og morfologisk plasticitet. Såvel forøget kortisolniveau som eksperimentel stress kan fremkalde tilbagedannelse af bl.a. den-drittræet ved neurotrofinernes mellemkomst og nedsætte nydannelsen af visse neuroner i hippocampus. Det har desuden vist sig, at disse ændringer kan modvirkes ved forskellige antidepressive behandlinger. Det har været nærliggende at sammenholde disse fund med den formindskede hippocampus, man finder hos deprimerede patienter. Det er dog endnu ikke fastslået, hvordan de to fænomener er relaterede.

Konsekvens af tidlig stress

I kliniske studier er der endvidere påvist en række strukturelle og funktionelle neurobiologiske konsekvenser af tidlig stress. Således er der fundet mangelfuld udvikling af neocortex, hippocampus og amygdala, øget elektrisk irritabilitet i limbiske strukturer og mindsket funktionel aktivitet af den cerebellare vermis. Volumen af cerebellum er fundet at være mindsket hos børn, der har været udsat for misrøgt, og som lider af PTSD. Ligeledes er der fundet reduceret corpus callosum-volumen hos børn, der lider af PTSD, og som har været udsat for omsorgssvigt i barndommen (store koncentrationer af kortisol vides at hæmme gliacelledeling, som er kritisk for myeliniseringen). I et studie af unge kvinder, der alle havde været udsat for seksuelle overgreb, men hvor kun cirka 40% samtidig opfyldte de diagnostiske kriterier for psykiatrisk sygdom, fandt man reduceret mængde grå substans i visuel cortex. De funktionelle og psykologiske konsekvenser er interessante: Det kan således overvejes, om mangelfuld udvikling af sensoriske systemer er en måde, hvorpå individet begrænser oplevelsen af distress [19]. De neurobiologiske forandringer kunne repræsentere alternative udviklingsveje, som muliggør psykologisk overlevelse i et ellers ikkehåndterbart miljø: altså et umiddelbart adaptivt fænomen og således ikke en »cerebral skade«, men en hensigtsmæssig reaktion givet det maligne miljø, individet befinder sig i. De psykologiske konsekvenser kunne hos nogle være udvikling af intensive fight-flight-responsreaktioner eller aggressive reaktioner, som kan være beskyttende mod yderligere overgreb, men som i et senere mere benignt miljø vil være at betragte som maladaptive med betydelige konsekvenser for personens interaktion med omverdenen.

Sammenhæng mellem omsorgssvigt og personlighedsforstyrrelse?

Eksempelvis er netop et mindsket corpus callosum- volumen associeret med nedsat kommunikation mellem de to hemisfærer og derfor mindre integration og nuanceret vurdering af begivenheder, hvilket medfører risiko for fejlvurderinger og overreaktioner. Specielt Teicher et al har foreslået en udviklingssammenhæng mellem omsorgssvigt, corpus callosum- atrofi og den emotionelt ustabile personlighedsforstyrrelse. Det er spørgsmålet om hønen eller ægget. Er disse forandringer en konsekvens af stress, eller eksisterede de allerede, før de traumatiske begivenheder indtrådte? Er det sidste tilfældet, kan det være den deraf afledte adfærd, som øger risikoen for at udsætte sig for traumatiske begivenheder og/eller senere udsætte andre for det samme. Det forhold, at netop overgreb ofte fortsætter over generationer, kunne således skyldes, at overgreb eller misrøgt mere generelt ikke er »uafhængige« begivenheder i disse familier. De cerebrale forandringer gør personen ude af stand til at genkende og erkende grænser hos andre, hvorfor overgrebsmønsteret gentages. I et interessant tvillingestudium af reduceret hippocampusvolumen hos Vietnamveteraner påviste man således, at de veteraner, som havde PTSD, havde mindre hippocampus end de veteraner, som ikke havde PTSD, men mere interessant påviste man i studiet, at de monozygote raske tvillinger til veteraner med PTSD også havde reduceret hippocampusvolumen uden at være traumeeksponerede (eller psykiatrisk syge).

Konklusion

Stress og psykisk sygdom er associeret på kompleks vis. Kun hos et mindretal, som udsættes for traumatiske begivenheder, udvikles der psykiatrisk sygdom. Der er tale om individuel sensitivitet. I de senere år har man fået en større viden om de molekylære, anatomiske og genetiske faktorer, der interagerer og ligger bag de arvelige dispositioner og udviklingsmæssige påvirkninger, der igen ligger til grund for individuel sårbarhed og psykiatrisk sygelighed ved stresspåvirkning. Kun et fåtal af de psykiatriske sygdomme er undersøgt, og der er tale om associationsstudier og ikke dokumenterede kausale relationer. Specielt er der mangel på studier, som undersøger sammenhængen mellem de molekylære og strukturelle forandringer.

Kilde Ugeskrift for Læger 2012

Få hjælp til at komme ud over din stress og forstå mekanismerne bag din stress vha. Coaching: 

læs mere her Personlig coaching  

og/eller med Hypnoterapi/Hypnose: læs mere her: Hypnose: Stress – Stresshåndtering

eller kontakt mig via e-mail: gvunited4u@gmail.com eller ring på 2421 3125

Næsten alle mennesker kan hypnotiseres – nogle få er meget påvirkelige, og nogle få næsten upåvirkelige. Dette at kunne gå i en hypnotisk trancetilstand er en medfødt evne, der er forholdsvis stabil gennem hele livet.

I behandlingsmæssig sammenhæng kan trancetilstande benyttes til at afhjælpe en række fysiske og psykiske problemer.

Basale forudsætninger for den moderne kliniske anvendelse af hypnose er:

• at gå i trance er ganske frivilligt.
• under hypnose bevarer du kontrollen med, hvad du foretager dig. Du kan ikke bringes til at handle på en måde, som du under andre omstændigheder ikke ville have gjort.
• trancetilstanden giver mulighed for at opdage muligheder og udvikle ressourcer hos dig selv.

Hvordan kan hypnose anvendes?  

Trancetilstande kan med fordel anvendes i mange situationer i forbindelse med lægebehandling, tandlægebehandling og psykoterapi.

Nogle eksempler:

• Forberedelse til kliniske undersøgelser, bedøvelse og operation, både hos lægen, tandlægen og på sygehuset. Hypnosen bruges her til at mindske nervøsitet, muskelspændinger og smerteoplevelse.
• I forbindelse med en lang række kroniske sygdomme kan hypnose ligeledes anvendes til at påvirke kroppens reaktioner, herunder muskelspændinger og smerteoplevelse. Læger anvender således hypnose som en del af behandlingen af kronisk hovedpine, migræne, andre langvarige smertetilstande, allergiske sygdomme, blodtryksforhøjelse, irritabel tyktarm, ufrivillig vandladning m.fl.
Hypnoses virkning på kropslige funktioner kan bidrage til hurtigere opheling efter skader og operationer.
Hypnose kan således også med fordel anvendes i forbindelse med graviditet og fødsel.
• Psykoterapeutisk kan hypnose bl.a. anvendes i behandlingen af fobier og andre angsttilstande, depression, søvnbesvær, spiseforstyrrelser og uhensigtsmæssige vaner som f.eks. rygning. Hypnose kan være til hjælp ved stresshåndtering og bearbejdning af svære følelser.
• Hypnose kan også anvendes til at øge præstationsevnen i forbindelse med arbejde og idræt, til at stimulere kreativitet og til at bedre kommunikative færdigheder.

Hvordan foregår det når du er i trance?

Under induktion af den hypnotiske trancetilstand bortledes opmærksomheden fra ydre påvirkninger og fokuseres på indre sansninger og oplevelser. Som regel tilstræbes en fysisk afslapning af kroppen som indledning til det videre arbejde under hypnose. Der er tale om en afslapning af kroppens muskler, der oftest ledsaget af en langsommere og dybere vejrtrækning samt langsommere og roligere puls.

Hypnose er imidlertid ikke en stereotyp afslapningsøvelse, men en individuel behandling, som skræddersys til hver enkelt person.

Hvad er scenehypnose?

Klinisk hypnose bliver ofte forvekslet med show- eller scenehypnose, som det præsenteres i medierne og i andre underholdningsmæssige sammenhænge. Disse ting har intet til fælles. Moderne klinisk hypnose er en seriøs behandlingsform, som anvendes af læger, tandlæger, psykologer og andre klinikere med dét formål at fremme fysisk og psykisk helbred og velbefindende.

En forudsætning for klinisk anvendelse af hypnose er en grundig uddannelse og træning samt overholdelse af de internationale hypnoseselskabers etiske retningslinjer.

Ved scenehypnose anvendes simple tricks for at fremkalde overfladiske effekter, og respekten for det enkelte menneskes individualitet og værdighed tilsidesættes.

Læs mere om hypnose:

• Hypnose ved Angst – Fobi
• Hypnose ved Søvnbesvær
• Hypnose ved Slankning – Vægttab
• Hypnose ved Rygestop
• Stress – Stresshåndtering
• Smertelindring
• Dårlige vaner

Kilde Dansk Selskab for klinisk Hypnose – bearbejdning Dr. Walter Schulze, European Society of Hypnosis.

Få professionel hjælp til at komme ud over dine udfordringer og forstå mekanismerne bag dine udfordringer ved hjælp af Hypnoterapi/Hypnose.

Kontakt mig via e-mail: gvunited4u@gmail.com eller ring på 2421 3125

Gunvor Videsen – læs min profil

BEGREBER

Vi definerer søvnbesvær som:

1. vanskeligheder med at falde i søvn og opretholde søvn eller oplevelse af ikkerestorativ søvn i mindst en måned.
2. resulterer i manglende udhvilethed og energi i dagtimerne med væsentlige konsekvenser for social, arbejdsmæssig eller anden funktion.
3. Dertil kommerat søvnproblemerne ikke må have anden søvnrelateret patologi . Primær søvnbesvær antages overvejende at skyldes psykologiske og adfærdsmæssige forhold, mens sekundær søvnbesvær skyldes psykiske, psykiatriske, medicinske/neurologiske sygdomme, medicinsk behand- ling etc..

I det moderne psykiatriske diagnosesystem, WHO’s ICD-10-system, er det især den posttraumatiske belastningsreaktion (PTSD), der har været i fokus. Inden for stimulus-respons-modellen er der her tale om et forsinket respons, taget i betragtning at det er forudgået af en enkelt velafgrænset, katastrofeagtig begivenhed, f.eks. jordskælv, fly/tog/ skibs/bilkatastrofe, voldtægt eller krigsulykke. Ifølge ICD-10 placeres PTSD i afsnittet under stressrelaterede angsttilstande sammen med de kontinuerlige belastninger i Tabel 1.

Men for begge stressrelaterede tilstande er der ofte tale om et forsinket respons, hvor der efterhånden udvikles en depression. Når depressionen er til stede, bliver ICD-10-diagnosen depression alene regi- streret, hvorved enhver ætiologisk faktor sløjfes. Fra svensk side har man forsøgt at få indført en ICD- 10-kategori, som bliver kaldt udmatningssyndromet (Tabel 1). Den svarer til Kraepelins udmatningsdepression.

Man håber på, at den næste revision (ICD-11), som forventes at udkomme i 2015, vil få placeret både PTSD og udmatningssyndromet tættere på depressionstilstandene. Mens vi venter på dette, kan vi ved den psykometriske stressdiagnose heldigvis ty til de internationalt meget anvendte vurderingsskalaer såsom Hamiltons depressionsskala (HAM-D).

Stress er blevet et synonym for travlhed

Stress er blevet noget, vi dagligt læser om i aviserne; det er måske i et vist omfang blevet et synonym for travlhed og er blevet en acceptabel forklaring, når vi har svært ved at klare vores dagligdag. Samtidig synes der ikke at være tvivl om, at kravene, der bliver stillet til os, og som vi stiller til os selv både på arbejdet med lange arbejdsdage og i privatlivet, er øget.

Arbejdsmiljødata fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser, at der fra 2005 til 2010 er sket en forværring af især de følelsesmæssige belastninger, og de dårligste psykiske tilstande blev observeret hos rengøringspersonale, kontorassistenter samt medie- og reklamefolk.

Spørger man befolkningen generelt, om de føler sig nervøse og stressede i dagligdagen, scorer arbejdsløse, førtids- pensionister og dem med lav uddannelsesgrad højere end de øvrige.

Kilde Ugeskrift for Læger 2012

Få din egen copingstrategi læs mere her: Personlig coaching – eller kontakt mig via e-mail: gvunited4u@gmail.com eller ring på 2421 3125.

Arbejdsmæssige belastninger er især undersøgt ved hjælp af modeller som krav- kontrol-modellen (Karasek R, Theorell T. Healthy work: stress, productivity, and the reconstruction of working life. New York: Basic Books Inc., 1990) og effort-reward-modelle (Siegrist J. Adverse health effects of high-effort/low-reward conditions. J Occup Health Psychol 1996;1:27-41).

Med disse modeller har man i nogen udstrækning påvist en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, depression og sygefravær ved arbejdsmæssigt psykisk belastning. Lav grad af social støtte og oplevelse af uretfærdighed er påvist at øge risikoen for sygdom. Endelig synes natarbejde og fysiske faktorer som kulde og støj at have en stressudløsende effekt.

Kilde Ugeskrift for Læger 2012

Få din egen copingstrategi læs mere her: Personlig coaching – eller kontakt mig via e-mail: gvunited4u@gmail.com eller ring på 2421 3125.

En sympatikusreaktion med hurtigere hjerteaktion, bleghed og øget koncentration vil være det første re-sultat. Herefter vil en følelsesmæssig reaktion finde sted helt afhængig af stressorens karakter.

FAKTABOKS

Eksempler på psykiske stressorer, der kan medføre stressbetinget sygdom:

• Katastrofer
• Krigshandlinger
• Dødsfald hos pårørende
• Skilsmisse
• 
Trusler
• 
Downsizing
• Lang arbejdstid
• Tidspres og højt tempo i arbejdet
• Lav grad af indflydelse på egen arbejdssituation
• Akkordarbejde
• Natarbejde
• Dårligt socialt netværk
• 
Manglende anerkendelse for egen indsats i arbejdet
• Oplevelse af uretfærdighed
• Chikane og mobning

Længerevarende belastning

Ved længerevarende belastninger af minutter til timers varig-hed vil såvel det sympatiske nervesystem som det endokrine og immunologiske system blive aktiveret med det fuldt udviklede akutte stressrespons til følge. Det indebærer en puls- og blodtryksstigning, svedtendens og øget hjerneaktivitet som følge af øget sympatikustonus, stigning i de katabole hormoner som f.eks. kortisol, øgning af antallet af immunkompetente celler i blodet og produktion af visse cytokiner.

Den øgede kortisolmængde og cytokinaktivitet, der herefter afløser den positive effekt på immunsystemet, som noradrenalin havde i den akutte fase, medfører, at antistofdannelsen falder, og de immunkompetente celler dirigeres til perifert væv. Der er imidlertid udtalte individuelle forskelle mht. disse reaktioner. Desuden ser det ud til, at stressresponset nedreguleres ved længerevarende belastning, hvilket gør anvendelsen af fysiologiske målinger til vurdering af en stresstilstand vanskelig at tolke.

Opfattelse af stressor

Helt centralt for forståelsen af forløbet af stressresponset er, hvordan den aktuelle stressor opfattes
 af personen. Hvis personen opfatter stressoren som værende af en sådan karakter, at ethvert copingforsøg vil falde negativt ud, vil der opstå en psykologisk tilstand af håbløshed eller hjælpeløshed. Ved denne tilstand dominerer hypothalamus-hypofyse-binyreakse- aktiviteten, og aktiviteten i det autonome nervesystem bliver hurtigt domineret af øget parasympatikustonus.

Oplever personen imidlertid, at stressoren kan håndteres, at der er kontrol over situationen, vil sympatikusaktivtet være mere dominerende og de endokrine aktiviteter tilsvarende mindre. Dette benævnes bl.a. positive response outcome expectancy i modsætning til den førnævnte situation, hvor forventningen til håndtering af stressoren var negativ. Højt selvværd og selvtillid øger chancen for at have følelsen af kunne mestre en stresset situation. Følelsen af at have kontrol over potentielt stressede situationer styrkes endvidere af positive erfaringer. Denne følelse er meget personlighedsafhængig.

Beskrivelse af type A og B

Tilsvarende er det påvist, at visse personlighedstyper reagerer fysiologisk kraftigere end andre, f.eks. med blodtryksstigning ved belastning. Type A-personen, der er karakteriseret af utålmodighed, lav frustrationstærskel og høj hastighed i tale og adfærd, reagerer således fysiologisk betydeligt kraftigere på en stressor end den mere easygoing type B, hvilket formentlig er en medvirkende årsag til type A’s øgede risiko for at få iskæmisk hjertesygdom.

Kilde Ugeskrift for Læger 2012

Få din egen copingstrategi læs mere her: Personlig coaching – eller kontakt mig via e-mail: gvunited4u@gmail.com eller ring på 2421 3125.

Lazarus skelner mellem otte forskellige tilpasningsområder, kaldet coping strategier, som vi bevidst eller ubevidst anvender, når vi står over for et problem.

1. Konfronterende coping

Her vil man tage kampen op, når det gælder vanskeligheder eller modstand. Ved kriser eller besværligheder vil man sige: “Det problem skal ikke få bugt med mig, jeg vil have det godt”.

2. Distancerende coping

Her vil man forvente, at problemet løser sig af sig selv. Man gør intet, selvom problemet er kendt.

3. Udadvendt følelsesmæssig coping

Her vil man tale om sit problem med andre, give udtryk for sine oplevelser og følelser i forbindelse med problemet.

4. Indadvendt følelsesmæssig coping

Her vil man beholde alt for sig selv. Andres råd og vejledning vil bare virke forstyrrende og gøre det sværere at træffe valg og beslutninger. Man ønsker ikke at dele sine følelser med andre.

5. Ansvarlig coping

Her vil lange overvejelser være gældende. Hvad har jeg gjort galt, og hvordan kan jeg undgå at gøre det i fremtiden?

6. Uansvarlig coping

Her vil man overhovedet ikke indrømme, at der findes et problem.

7. Intellektuel coping

Her sætter man sig godt og grundigt ind i mulige løsningsmodeller efter en grundig problemanalyse. Der defineres et klart mål samt ses på de barrierer som hæmmer en i løsningsforsøgene. Her begås sjældent den samme fejl to gange.

8. Håbsorienteret coping

Her tror og håber man det bedste. Her er tale om en meget optimistisk og positiv indstilling til livet.

Positive følelser påvirker coping processerne på 3 forskellige måder:

1. De skaber en form for åndehuller, som gør, at vi kan tage en pause fra kravet om tilpasning.

2. De positivt farvede følelser som håb og positiv forventning fungerer som en form for understøttende elementer i tilpasningsprocesser.

3. De positive følelser fungerer som genopretter, sådan at forstå, at de virker helende på psykiske belastninger.

Få din egen copingstrategi læs mere her: Personlig coaching – eller kontakt os via e-mail: gvunited4u@gmail.com eller ring på 2421 3125.

Perfekt hår, et perfekt smil, en perfekt gylden hud og en god figur i et helt perfekt sæt tøj. Det er sådan vi får at vide af industrien at det perfekte unge menneske skal se ud: køn, velformuleret og sikkert masser af succes. Men sådan føler vi os alle langt fra indeni.

De har fået det job de allerhelst ville have, og tænker at de nu har muligheden for at gøre det rigtigt, rigtigt godt. Så de skruer forventningerne helt op, og føler, at de skal kunne det hele på en uge. Så kan man vel ikke andet end skuffe sig selv, og de begynder at kunne mærke resultaterne af de høje forventninger. Når den første store opgave melder sig, stresser de sig selv. De får dårlig samvittighed og tænker, at’de andre gør det her på en halv time, du skal være færdig nu’. Det ender som regel med, at det tager længere tid end det de forventer. Måske flere timer.

Når de undskylder over for chefen, kigger han som regel på dem og spørger retorisk, hvor lang tid det lige var, de havde arbejdet der. De indrømmer, at nogle uger ikke er meget, men alligevel – og udtaler ofte:

Coaching har hjulpet

Camilla på 29 år ser sådan på det “Jeg ved godt, at forventningerne kommer fra mig selv, for der er aldrig nogen, der har brokket sig over det, jeg har lavet. Tværtimod.”

Mange unge mennesker har oplevet at få stress-panik, og flere og flere vælger at få en tid hos en coach.

Hvorfor ikke optimere de processer, som er uhensigtsmæssige og få nogle redskaber, der kan gøre det nemmere, når nu muligheden for at få balance i deres liv og fjerne det, der stresser dem.

“Der er jo ikke nogen grund til at have det sådan, hvis man ikke behøver. Og det er heller ikke, fordi min coach sidder med de vise sten, men han stiller de rigtige spørgsmål: hvorfor, hvorfor ikke, hvorfor er det vigtigt. Det kan virke så banalt og indlysende, at det egentlig er grotesk, at man skal have et fremmed menneske til at sige de ting.”

Lang flere opsøger psykolog

Dansk Psykologforening har inden for de seneste år set, at langt flere opsøger en psykolog. Stigningen skyldes ifølge landets psykologer især problemer med helt almindelige dagligdags trivsel på arbejdet, i familien og i parforholdet snarere end de tunge depressioner og’alvorlige’ psykiske lidelser, siger Roal Ulrichsen, formand i Dansk Psykologforening.

“Man vil være fit for fight, og man vil ikke finde sig i ikke at trives. Når hjælpen eksisterer, hvorfor skal man så ikke have den? For 30 år siden levede vi bare med det, men nu vil man have sit liv, sit forhold til sine børn og sit arbejdsliv til at fungere ordentligt.”

Den tid er forbi, hvor danskerne sneg sig til psykologen og kom med dårlige undskyldninger, hvis de mødte en bekendt på vejen. Det er ikke længere tabu at ville have mere ud af sit liv ved hjælp af andre. Og hvorfor egentlig nøjes, hvis man kan få et bedre sexliv, et bedre parforhold, et bedre forhold til sine børn, et bedre arbejdsliv, en bedre balance mellem arbejds- og familieliv, et bedre job, en ny karriere, et effektivt og optimeret liv?

Er det perfekte liv en illusion?

Er hele terapi- og selvhjælpsindustrien med til at skabe illusionen om det perfekte liv. Og er illusionen om det perfekte liv den lægger niveauet for livet så højt, at der i sidste ende paradoksalt nok skal en terapeut eller en coach til for igen at få livet på gled og proportionerne på plads?

Socialpsykolog Thomas Johansson, professor ved Göteborgs Universitet og Roskilde Universitetscenter udtaler “Problemet er, at hvis livet ikke lykkes, falder det tilbage på individet. Hvis dit arbejde ikke er så spændende og udfordrende, som du havde ambition om, så handler det ikke om politik, uretfærdighed eller magtstrukturer i samfundet. Nej, det hele falder tilbage på individet. At man ikke selv har formået at få den rette emotionelle intelligens, at man ikke har fået det rigtige kursus”.

Han mener, at industrien giver et indtryk af, at alle mennesker har præcis samme muligheder for at opnå en veltrænet krop i et harmonisk sind – et menneske der fungerer og er god til det meste.

Det er en illusion, at alle kan opnå det samme. At man kan hjælpe alle til et perfekt, problemløst liv, og at det bare er et spørgsmål om at hjælpe individet på rette vej. Meget afhænger stadig af baggrund, social klasse, køn og uddannelse. Nogle får livet til at lykkes, mens andre ikke gør det. Nogle får arbejde, mens andre bliver arbejdsløse. Vi har accepteret, at individet er problemet og løsningen.

Det er også fordi det er blevet sværere at orientere sig i uddannelses- arbejds- og (skilsmisse)familielivet. I dag skal gymnasieelever selv tilrettelægge uddannelsen, som de ikke er sikre på giver arbejde. Og hvis den gør, så er der omstillingsparathed og fleksibilitet i stedet for en chef til at tage en i hånden.

“Når strukturerne ikke tager ansvaret længere, er det klart, at individet må overtage det hele. Derfor kan det let ende med, at individet tænker,’det er min skyld, hvis ikke jeg lykkes, hvis jeg ikke ser godt ud, hvis jeg ikke får det rigtige arbejde eller mit parforhold er ved at falde fra hinanden’. Og derfor er terapien blevet en naturlig udvej.”

Mange vælger coaching

“I en kaotisk tid løber mange så stærkt, at de har en tendens til at glemme, hvad der er rigtigt og vigtigt for dem. Vi skal nå en masse på kort tid, og vi skal tjene en masse penge. Det er blevet vores livsstil, og derfor er jeg overbevist om, at hjælp til at få styr på kaoset vil vokse endnu mere i fremtiden. Livskonsulenter kunne man også kalde os,” siger Morten Rasmussen der er professionel coach.

Det handler om at hjælpe klienten til at prioritere og finde ud af, hvad og hvorfor noget er vigtigt eller mindre vigtigt for ham eller hende. Nogle gange kræver det en større livs-forandring, andre gange handler det bare om at flytte fokus eksempelvis i et parforhold, hvor man lægger mærke til alt det, partneren ikke gør.

“Du behøver ikke have det dårligt for at få det bedre. De fleste af mine klienter kommer med deciderede problemer, måske de føler manglende tilstedeværelse i deres liv, mens andre bare vil have hjælp til at opnå et bestemt mål som eksempelvis at skifte karriere eller gennemføre et marathonløb til sommer,” siger Morten Rasmussen og forklarer, at coaching ikke er psykologi, men at man udnytter psykologien som værktøj.

“Man arbejder med handlemønstre og med tanken om, at man kan ændre på de negative tankemønstre, som står i vejen for det, man gerne vil opnå. I sidste ende handler det om at træffe et valg. Og det valg skal være vigtigt for dig, ellers er du ikke villig til at acceptere de negative konsekvenser, et valg altid vil have. Udgangspunktet er at se det positive i ens liv, og man skal kunne omsætte problemet til et positivt mål, eksempelvis om at få stress i sit arbejde til at blive til tryghed,” siger Morten Rasmussen.

Hvad kan coaching gøre

Coaching kan øge livets mening igennem det at blive konfronteret med livets grundlæggende vilkår. Som menneske må vi lære at holde ud og leve med, at vi skal dø, og at vi mister. For selv om man ikke har lyst til ubehageligheder, kan man nogle gange have brug for at opleve dem.

Coaching kan eksempelvis give metoder til at håndtere belastende situationer. Det vil sige, at det handler om at optimere sin evne til at indgå i belastende situationer uden at få stress.

Coaching kan hjælpe med til at håndtere hverdagslivets vilkår, udvikle en afbalanceret måde at se på tilværelsen, og hvad man egentlig kan kræve af den.

Kilde: Information.dk

Få din egen copingstrategi læs mere her: Personlig coaching – eller kontakt mig via e-mail: gvunited4u@gmail.com eller ring på 2421 3125.