De fysiologiske reaktioner er hensigtsmæssige i et kort tidsperspektiv (timer), således at organismen bliver i stand til at yde sit yderste. Evolutionen har på denne måde gearet pattedyr, herunder mennesket, til at kunne mobilisere energi og mentalt beredskab til at kunne håndtere farer og skaffe sig føde. Belastes organismen imidlertid i længere tid, eller er stressoren meget stor, øges risikoen for stressbetinget sygdom.For krigshandlinger, naturkatastrofer og andre livsbegivenheder såsom ægtefælles død er belastningerne voldsomme og velkarakteriserede, og effekten i form af sygdom er velbeskrevet. Det samme gælder for kirurgisk stress.

Arbejdsmæssige belastninger er især undersøgt ved hjælp af modeller som krav- kontrol-modellen (Karasek R, Theorell T. Healthy work: stress, productivity, and the reconstruction of working life. New York: Basic Books Inc., 1990) og effort-reward-modelle (Siegrist J. Adverse health effects of high-effort/low-reward conditions. J Occup Health Psychol 1996;1:27-41).

Med disse modeller har man i nogen udstrækning påvist en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom, depression og sygefravær ved arbejdsmæssigt psykisk belastning. Lav grad af social støtte og oplevelse af uretfærdighed er påvist at øge risikoen for sygdom. Endelig synes natarbejde og fysiske faktorer som kulde og støj at have en stressudløsende effekt.

Kilde Ugeskrift for Læger 2012

Få din egen copingstrategi læs mere her: Personlig coaching – eller kontakt mig via e-mail: gvunited4u@gmail.com eller ring på 2421 3125.