Afdækningen af risikofaktorerne for hjerte-kar-sygdom var med til at starte den moderne epidemiologi med befolkningsundersøgelser, som begyndte i USA, men hurtigt bredte sig til Europa og resten af verden. The usual suspects inden for hjerte-kar-sygdom: rygning, fysisk inaktivitet, indtag af mættet fedt og sukker, højt kolesterolniveau og højt blodtryk blev med årene udfordret af en række andre faktorer, der strækker sig fra gener over fostertilværelse, opvækst, personlighed, sociale forhold til stress. På et tidspunkt var der identificeret mere end 300 risikofaktorer, hvorfor man begyndte at sætte faktorerne ind i et årsagsnet.

Mens mange af risikofaktorerne hurtigt blev adopteret af befolkningen og sundhedspersonalet, har stress ført en noget mere omflakkende tilværelse – intuitivt accepteret af lægmand, men opfattet med delte meninger i fagkredse. I denne artikel vil der blive forsøgt at beskrive den tilgængelige viden om en sammenhæng mellem stress og hjerte-kar-sygdom samt afdække de svagheder, der er i vores forståelse af en eventuel sammenhæng.

EPIDEMIOLOGISK VIDEN

Stress og måling af stress har skabt voldsom debat, idet der ikke har været en universelt accepteret definition. Oprindelig var stress defineret som et nonspecifikt »fysiologisk respons« på belastning. Senere så man også stress som årsag eller stressor (f.eks. l ivsbegivenheder) og som subjektiv reaktion eller psykologisk respons på ydre påvirkning (f.eks. stressopfattelse og emotioner).

3 ANGREBSVINKLER TIL MÅLING AF STRESS

Dette har ført til tre angrebsvinkler til måling af stress: 1) den sociale vinkel, baseret på måling af stressor, 2) den psykologiske vinkel, hvor man fokuserer på personens »subjektive evaluering« af stress og mestringsevnen, og 3) den biologiske vinkel, hvor man måler aktiveringen af »fysiologiske systemer«, der indgår i stressresponset. Herudover er tidsfaktoren – akut eller kronisk – en vigtig brik i stressforskningen på tværs af ovennævnte angrebsvinkler. I denne artikel fokuseres der primært på den psykologiske vinkel, og de to øvrige bliver kun kort berørt.

Den sociale vinkel – ekspositionsmål

Ekspositionsmål for stress, her med fokus på den sociale vinkel, er anvendt i flere epidemiologiske studier, hvor man har påvist en sammenhæng mellem psykosociale risikofaktorer som lav socioøkonomi, manglende social støtte, arbejdsbelastning, familiemæssige spændinger, depression, ængstelse og hjerte-kar-sygdom.

Den psykologiske vinkel – selvvurderet stress og mestringsevne

Selv med en afgrænsning til den »psykologiske stress« er litteraturen inden for området omfangsrig og meget broget. En betydelig del af forskningen omhandler selvvurderet stress, der igen groft kan deles i to grupper. I den ene gruppe findes studier, hvor man benytter internationalt validerede spørgeskemaer om selvvurderet stress (f.eks. perceived stress scale). Der er i flere studier påvist en sammenhæng mellem selvvurderet stress og både metabolisk syndrom og hjerte-kar-sygdom.

I den anden gruppe findes studier, hvor spørgsmål om selvvurderet stress er af mere intuitiv karakter (f.eks. »føler du dig stresset?«). Disse spørgsmål er sjældent validerede over for mere objektive stressmål og har sjældent gennemgået en regelret spørgsmålsvalidering. I flere opfølgningsstudier med disse ad hoc-spørgsmål har man imidlertid påvist en sammenhæng mellem selvvurderet stress og hjerte-kar-sygdom.

I andre studier har man derimod kun fundet en effekt på angina, hvorved sammenhængen med hjerte-kar-sygdom er blevet udfordret. Der er sat spørgsmålstegn ved, om de fundne sammenhænge kunne være udtryk for informationsbias.

Stressede personer rapporterer måske generelt om flere symptomer, som kan misfortolkes som hjerte-kar-sygdom, end ikkestressede personer gør.

En anden betydelig del af stressforskningen med fokus på den psykologiske eller subjektive vinkel er studier, hvor man måler et individs evne til at mestre krav og påvirkninger. Der er fundet sammenhænge mellem hjerte-kar-sygdom og mental sårbarhed samt type D (distressed)-personlighed. Begge personlighedstyper influerer på mestringsevnen og dermed sårbarheden for kronisk stress.

Den biofysiologiske vinkel – objektive mål

I den biofysiologiske angrebsvinkel til måling af stress har man primært fokuseret på blodtryk og kortisol niveau som repræsentanter for henholdsvis det autonome nervesystem og hypothalamus-hypofyse- binyre (HPA)-aksen. Objektive stressmålinger i form af spytkortisol har ikke været sat i relation til udvikling af hjerte-kar-sygdom i prospektive studier. I et tværsnitsstudie derimod, havde personer, der havde været udsat for akut stress i form af stresstest, en øget kortisolreaktivitet og en øget forkalkning af de koronare kar som udtryk for subklinisk aterosklerose.

Kilde Ugeskrift for Læger 2012

Få hjælp til at komme ud over din stress og forstå mekanismerne bag din stress vha. Coaching – læs mere her Personlig coaching og/eller med Hypnoterapi/Hypnose – læs mere her: Hypnose – eller kontakt mig via e-mail: gvunited4u@gmail.com eller ring på 2421 3125.